EN 1717 er en fælles europæisk standard til sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer i og uden for bygninger. Denne standard beskriver sikringsarmaturernes anvendelsesområder og fastlægger fem mediumkategorier. Ikke kun vandforsyningsselskaber, men også og især planlæggere og installatører drages i større grad til ansvar. Supplerende til EN1717 henvises der til EN806-5 som omhandler services og funktionstest i henhold til gældende regler for at sikre drikkevandet indtil mediumkategori 5.
Rigtig vurdering af risici og forhindring af tilbagestrømning.
Sikring af drikkevandskvaliteten – fra forsyningsselskabet til tapstedet – begrænser sig ikke kun til opretholdelse af temperaturen og korrekt brug.
Mangelfulde sikringsforanstaltninger kan i samme grad medføre en mikrobiologisk eller kemisk forurening af drikkevandet. Drikkevandsinstallationer er som regel forbundet med andre systemer med mere eller mindre sundhedsfarlige medier. Der kan for eksempel nævnes forbindelsen mellem varmt og koldt drikkevand eller forbindelsen mellem drikkevand og varmeanlæg. Desuden stiller nogle tapsteder, f.eks. drikkekopper, særlige krav til tilslutningen til drikkevandsinstallationen.
Bygningsreglementet foreskriver, at drikkevandsinstallationer ikke må tilsluttes installationer, hvor der kan forventes at forekomme ikke-drikkevand, "medmindre der er installeret en egnet sikringsanordning". De tekniske foranstaltninger til beskyttelse af vores "vigtigste fødevare" er klart defineret i lovgivningen. De her stillede krav skal anvendes i praksis under lokale forhold, hvilket ikke sjældent fører til uklarheder.