Annonce – Dato 28 nov 2023
Massivtræ erstatter i øget omfang CO2-tunge byggematerialer som beton og stål
Det bliver almindeligt at se konstruktioner stå med gyldne farver, fordi masssivtræ i øget omfang erstatter CO2-tunge byggematerialer som beton og stål. Også i Danmark er vi i gang med at opbygge en byggepladskultur, der udfordrer gamle vaner, og CLT Denmark står midt i den proces.
Klimalaboratorium på DTU i Lyngby er et godt eksempel på den transformation, som byggeriet befinder sig i og hvor vi vil se det klimavenlige træ indtræde i en hovedrolle.
Højhuse i træ er på år blevet en del af dansk byggeri. Klimalaboratoriet bliver i syv etager med kælder og et samlet nettooareal på 9500 m², og den halvdel, der skal fungere som kontorbygning, opføres i CLT og limtræ.
- Her har vi et byggeri, hvor vi går syv etager op med hjælp af limtræ, CLT og specialfremstillede stålbeslag. Det kræver en detailprojektering, som stadig er forholdsvist ny på danske byggepladser, og CLT Denmark er også dybt involveret i denne del af byggeprocessen, fortæller direktør Per Thomas Dahl, CLT Denmark, som konstaterer, at den projekteringsassistance, som CLT Denmark har ydet, har været et stort aktiv.
Per Thomas Dahl medgiver, at der stadig skal arbejdes med at vænne sig til træ på byggepladsen. For trygheden hos betonvante entreprenører og bygherrer har CLT Denmark også deltaget i udarbejdelse af en fugtstrategi, som blandt andet har betydet, at dæk er blevet folieret med pålimet membran, og søjler og bjælker har en vandtæt membran og er i øvrigt UV-beskyttede.
- Som leverandører og med vores erfaring i projektering af CLT, limtræ og samlinger er der fokus på vidensdeling og opbygning af erfaringer. Det er en opgave, som vi har taget på os, og vi har koordineret de modeller, der indgår i puslespillet, så de forskellige brikker passer sammen. Og så har vi udført præmontage af beslag, fordi det giver en bedre byggeproces, fortæller Per Thomas Dahl.
Samtidig har CLT Denmarks erfarne ingeniører løbende sikret kvalietetskontrol i forhold til såvel projektering som byggeriet – herunder sikret levering af komponenter just-in-time til byggepladsen. Det hele drejer sig om at gøre det så nemt som muligt for alle involverede.
Holdet bag det nye klimaloboratorium er Artelia (MOE), som totalrådgiver, Christensen & Co, som arkitekter og MT Højgaard som hovedentreprenør. De er alle optaget af den grønne omstilling af dansk byggeri, hvor både CLT og limtræ kommer til at spille en hovedrolle i forhold til at nedbringe byggeriets samlede CO2-aftryk.
- CLT bliver taget godt imod på byggepladserne. Det er lettere og dermed mere håndterbart, og så passer det på millimeter. Vi hører kun positive tilbagemeldinger. Men der skal læres, og derfor er CLT Denmark også indstillet på, at vi skal mere end levere materialerne. Der er en vigtig opgave i at sikre korrekt projektering og montage, siger Per Thomas Dahl og tilføjer:
- Med det gennembrud, vi oplever ved at materialet er taget i brug, koncentrerer vi os - som leverandører og i nogle tilfælde som råhusentreprenør - i stigende grad om at yde projekteringshjælp. Gennem masser af gentagelser af processer, deler vi erfaringer, og vi er ofte kompetencepartner på de store projekter i forhold til projektering og montering af såvel CLT som limtræ.
CLT Denmark er fortsat leverandør af det eneste konstruktionsmateriale på det danske marked med Svanemærke, nemlig fra den østrigske CLT-producent KLH Massivholz GmbH.
Ydeligere oplysninger: clt-denmark.dk/
Stor styrke, høj lastkapacitet og dimensional stabilitet