Køkkener og baderum til beboere med nedsat funktionsevne

Annonce – Dato 29 sep 2020

I et smukt og bakket landskab ved Humlebæk ligger Skovgården pleje- og rehabiliteringscenter med 30 plejeboliger og 40 boenheder til rehabilitering. Centeret, som stod færdigt i 2020, er hjem for kommunens beboere, der har behov for støtte, omsorg og nærhed.

Køkkener og baderum til beboere med nedsat funktionsevne

Udfordringen

Skovgården har ikke kun fokus på trivsel og omsorg. Centeret har også et mål om at udnytte de nyeste teknologiske muligheder. Desuden stiller det høje krav til arbejdsmiljø, og det har et mål om at hjælpe beboerne med at blive så selvhjulpne som muligt. I boligernes køkkener og baderum skal tryghed og teknologi derfor gå hånd i hånd uden at gå på kompromis med kvalitet, design eller brugervenlighed.

Strategien

For at skabe et pleje- og rehabiliteringscenter med optimale rammer for både brugere og personale er boligerne designet med tryghed, brugervenlighed og fleksibilitet for øje. Det kræver både minutiøs udnyttelse af pladsen og nøje udvælgelse af de rette løsninger, når boligerne både skal gøre beboerne mere selvhjulpne og samtidig sikre et godt arbejdsmiljø i de tilfælde, hvor der er behov for en hjælper. Under byggeriet af Skovgården hjalp Ropox med at vejlede omkring indretningen af køkkener og baderum til beboere med nedsat funktionsevne. Fordi centeret huser både ældre og borgere i rehabilitering, var især fleksibilitet et nøgleord i indretningen. For med fleksible løsninger kan de enkelte rum tilpasses den individuelle borgers fysiske formåen og give præcis den støtte, der er nødvendig.

Ropox-løsninger til det nye Skovgården pleje- og rehabiliteringscenter

Løsningen

I det færdige byggeri har Skovgården Ropox-løsninger i baderum og køkkener. I baderummene stod Ropox for al indretning og bestykning, og de er blandt andet indrettet med Ropox SwingLine vask, toiletløfter med toiletstøtter, en bidetløsning, bruseklapsæde og greb. Tilsammen giver det beboerne den nødvendige hjælp til at blive mere selvhjulpne og en følelse af sikkerhed og tryghed på badeværelset. Køkkenerne er også indrettet, så kan anvendes af alle centrets brugere – uanset hvor mobile de er. Her er der blandt andet monteret højderegulerbare bordplader uden underskabe og 4Single bordstel, der naturligvis også kan reguleres i højden.

Fleksible, ergonomiske og brugervenlige rum

Resultatet er boliger med enkelhed, overskuelighed og tryghed. Her får beboerne fleksible, ergonomiske og brugervenlige rum med de nødvendige hjælpemidler til at kunne klare mere på egen hånd. Samtidig får personalet et sundt og godt arbejdsmiljø, hvor de undgår tunge løft i hverdagen.

Yderligere information: www.ropox.dk, tlf. 5575 0500.