Kommuner har en historisk mulighed for mere bæredygtigt byggeri

Dato: 11 Aug 2020

Med suspenderingen af anlægsloftet i 2020 har kommunerne nu en helt ekstraordinær økonomisk mulighed for at investere i bæredygtige byggeprojekter. Tiden er derfor inde til at tænke mere i fleksible og genanvendelige pavillonbygninger, der bidrager til cirkulær økonomi, et sundt indeklima og ikke mindst er en økonomisk effektiv løsning, hvor der ikke bindes kapital i dyre bygninger.

Den grønne dagsorden har for alvor bidt sig fast i byggeriet herhjemme. Efterspørgslen på bæredygtige produkter og byggemetoder er voksende – en udvikling, der ikke mindst er blevet fremskyndet af Danmarks nye klimalov, der skal sikre en CO2-reduktion på 70 procent frem til 2030.

- Det er enormt positivt, at vi nu ser disse grønne takter, især fordi byggebranchen har ansvaret for ca. 30 procent af den samlede CO2-udledning i Danmark. Desværre har vi endnu lang vej foran os, særligt når vi skæver til landets kommunale bygninger. Her har hele 70 procent af de energimærkede bygninger, ifølge tal fra Dansk Byggeri, et dårligt energimærke og udleder uforholdsmæssigt store mængder CO2, fortæller Mads Blom, adm. direktør i Adapteo Danmark.

Cirkulær økonomi og økonomi i ét

Samfundet står nu i en helt ekstraordinær situation: Regeringen har besluttet at sætte kommunerne fri af det aftalte anlægsloft, hvilket giver dem mulighed for at fremrykke bygge- og anlægsinvesteringer for op til 2,5 milliarder kroner, der kan igangsættes hurtigt og som udgangspunkt afsluttes i 2020.

- Dette er en historisk håndsrækning til kommunerne og en helt oplagt anledning for dem til at nytænke mulighederne for at reducere det kommunale energiforbrug. Her mener jeg, at der er et kæmpe potentiale for at optimere måden, vi bygger på, ved at satse mere på præfabrikation og genanvendelighed, siger Mads Blom og fortsætter:

- Gennem præfabrikerede og fleksible pavillonbygninger minimeres byggetid, transport og montage, alt imens der åbnes for kontinuerlig genanvendelse i nye byggeprojekter. Med andre ord er der tale om en byggeform, der på én gang indgår som en naturlig del af den cirkulære økonomi og er en økonomisk effektiv løsning, hvor der ikke bindes kapital i dyre bygninger. Netop sidstnævnte er en særligt stor fordel i en situation som denne, hvor kommunerne har fået fremrykket investeringsmuligheder, som de ikke nødvendigvis har på et senere tidspunkt.

Tænk i fleksibelt byggeri: Et skoleeksempel på kommunernes udfordring

Dykker man lidt ned i nogle af de konkrete udfordringer, kommunerne har, er skolerne et særligt problematisk område. Over 4.000 skolebygninger har, ifølge Dansk Byggeri, et dårligt energimærke, og dét går ikke kun ud over klimaregnskabet. Det resulterer også i et dårligt indeklima med store konsekvenser for vores børns indlæringsevne og trivsel.

- Der peges ofte på energirenoveringer som svaret på denne udfordring – og de er bestemt også en del af løsningen. Men hvad med den store mængde af nybyggeri, der især finder sted i de større byer med kæmpe befolkningstilvækst og et stigende børnetal? Her er det ikke nødvendigvis løsningen at bruge mange millioner på at bygge en ny skole, som måske ikke er aktuel om 20 år, når børnetallet igen er faldet. Og som måske skal renoveres efter en årrække, siger Mads Blom og fortsætter:

- Vi bør tænke mere fleksibelt. Og økonomisk. Og det åbnes der netop op for med fleksible pavillonbygninger, der kan anvendes andetsteds, så snart behovet ikke længere er der. Samtidig sikrer kommunerne, at eleverne trives i et sundt indeklima, hvor de seneste retningslinjer på området er overholdt.

Mads Blom afslutter:

- Min opfordring til kommunerne er altså klar: Med suspenderingen af anlægsloftet har I nu fået et oplagt incitament til at tænke innovativt, økonomisk og bæredygtigt. Brug det!