Annonce – Dato 12 mar 2024
Nyindretning af IDA Conference med Nuuras lette og elegante designs.
IDA Conference har gennemgået en væsentlig opdatering af deres indretning, hvor Interiør Gruppen har fokuseret på at forny receptionen og restauranten i ’Tårnet’, som er hjertet i bygningen, der ligger med smukt udsyn over Københavns kanaler og Islands Brygge.
Tekstiler og materialer er omhyggeligt udvalgt for at komplementere de rødbrændte mursten og de markante mørke stålkonstruktioner. Allerede i receptionen mærker man for alvor opdateringen, hvor den nye reception harmoniserer smukt med den karakteristiske spindeltrappe, der snor sig gennem bygningens etager. Den opdaterede indretning skaber et sammenhængende og roligt udtryk, når man bevæger sig igennem den imponerende arkitektoniske bygning fra 1998.
”Nuuras lette og elegante designs er nøje udvalgt for at skabe en forfinet kontrast til den solide arkitektur. Den fine balance mellem bygningens kraftfulde elementer og det spinkle og transparente i Nuuras kollektion tilføjer en subtil elegance til IDA Conference, hvor æstetik og funktionalitet forenes i perfekt harmoni,” fortæller Carsten Michaelsen, Chef Interiør Designer, Interiør Gruppen.
Interiørdesign: Carsten Michaelsen, Interiør Gruppen
Produkter: Anoli 13, Blossi Wall, Blossi Floor ø29 og Blossi Table
Belysningsdesign: Sofie Refer
Fotograf: Stine Christiansen
Yderligere information: nuura.com/da, tlf. 5373 8460.
Produkt: Dekorativ belysning