Ventil til trykinjektion med BORACOL 20 professionel. Til bekæmpelse og forebyggelse af råd- og svampeangreb samt insektangreb.
Anvendelse:
Imprægneringsventiler benyttes til injektion i konstruktioners mest udsatte dele, hvor der er fugtigt, eller hvor der er mulighed for periodiske opfugtninger. Eksempelvis: Vindues- og facadepartier, døre, fod- og tagremme, spærender, indmurede/udragende bjælkeender og bindingsværk.
Produktvejledning:
Når der er injiceret med BORACOL 20 professionel, vil der foregå en diffusion indefra og ud i træet. Det giver en langtidsvirkende dybdebeskyttelse af træværket.
Montering:
Der bores huller med ca. 15 cm´s afstand afhængig af træets art og tilstand. Ved større trædimensioner placeres ventilerne forskudt for hinanden. Antallet af boringer foretages under nødvendigt hensyn til eventuelt styrketab.
Hullerne bores så dybe som muligt, dog ikke nærmere end 12 mm fra modstående sideoverflade. Jo alvorligere angrebet er, desto flere huller skal der bores. Der bores med samme diameter som de valgte ventiler. Ventilen placeres i hullet og slås i med en hammer til flugt med træets overflade. Specialslangens dysehoved presses ind i ventilen, og der trykkes væske ind i træet. Under ekstreme forhold kan der, inden ventilen monteres, deponeres en IMPEL BOR-patron