Annonce – Dato 3 okt 2024
Ny højteknologisk solfilm sparer udvendig solafskærmning og store mængder CO2-udledning i hele vinduets levetid.
Billede: LINK Arkitektur
Udsyn og naturligt lys er et vigtigt element i vores bygninger. Arkitekter har i mange år brugt store glaspartier til at sikre velbelyste kvadratmeter inde og sammenhæng med bygningers omgivelser. Men når bygningerne er i drift, bliver store vinduer ofte et problem. Direkte sollys udfordrer både systemer og mennesker.
Traditionel solfilm giver forkerte farver og toner i udsynet, mens de stadig slipper en stor del varme ind i bygningen. Derfor er ekstern solafskærmning som screens og persienner udbredte. De er bedre til at holde varmen ude, men holder også det naturlige lys ude. I takt med, at vi oplever mere voldsomme vejrforhold og kraftigere vinde, vil levetiden og pålideligheden på udvendig solafskærmning også falde yderligere.
Billede: LINK Arkitektur
“Ekstern afskærmning er komplekse løsninger, der skal spille sammen med køleanlægget. Regningerne kan stikke helt af på drift og vedligehold. Vi ser endda brugere af ejendomme sætte pap eller andet i vinduerne, fordi de føler behov for selv at styre afskærmningen,” fortæller Jesper Gram, CSO i MicroShade.
MicroShade er en diskret og effektiv solafskærmning. Den kombinerer egenskaber fra coating, mikrostrukturer og nutidens termoruder.
Den første udgave af MicroShade solfilmen kom på markedet i 2009. Dengang havde den højeffektive løsning en synlig struktur, der også tjente som designgreb i mange byggerier. De særligt sol-udsatte glasfacader hos Dansk Industri, Kopenhagen Fur og Copenhagen Towers har alle naturligt lys uden varmen fra solstrålerne takket være MicroShade.
Nu har MicroShade lanceret en nyudviklet solfilm med 3D-struktur baseret på polymerer. Teknologien har samme effekt som tidligere, men filmens mikrostruktur giver mere lys, er gennemsigtig og så diskret, at man skal gå tæt på for at se den. MicroShade monteres mellem glaslag i vinduerne, hvor den er beskyttet godt nok til at få samme levetid som vinduet.
Billede: LINK Arkitektur
På den måde tager MicroShade hverken plads op til vinduet eller uden på bygningen. Men effekten er tydelig at aflæse på driften. Solfilmen blokerer op til 92 % af de opvarmende solstråler, men slipper dagslyset ind uden at påvirke udsynet. Den største effekt får man om sommeren, når solen står højt på himlen. Om vinteren slipper MicroShade cirka 30 % af solstrålerne ind, så man også sparer på den nødvendige opvarmning i den kolde tid.
Billede: LINK Arkitektur
MicroShade har en produktspecifik EPD udarbejdet inden for ISO 14025 og EN 15804. Den dækker solfilmens livscyklus frem til integreringen i vinduet. Herefter følger solfilmen vinduets livscyklus uden behov for vedligeholdelse eller udsortering i forbindelse med genanvendelse af glasset.
Solfilmens g-værdi er 0,12 i 3-lags termoruder og 0,16 i 2-lags termoruder. Effektmålinger udført af kunder dokumenterer sænket rumtemperatur i sommerperioden på mellem 4 og 7 grader Celsius.
“Det betyder meget for udgifterne til køling, at vi kan holde så meget solvarme ude af bygningerne. MicroShade koster det samme som udvendig solafskærmning, men man sparer udgifterne til drift, kabler og integration,” siger Jesper Gram.
Billede: LINK Arkitektur
Yderligere information: Jesper Gram, e-mail: jeg@microshade.com, tlf.: 22140450.