Miljøvenlig gulvbelægning til krævende industrier

Annonce – Dato 12 maj 2020

Usunde kemikalier i gulvbelægningen er en saga blot med J&S Fugefrie Industrigulves række af miljøvenlige produkter. De er fri for opløsningsmidler og skadelige stoffer, hvilket gør dem egnet til brug i alle brancher, herunder vand- og varmeværker.

Miljøvenlig gulvbelægning til krævende industrier

Ny gulvbelægning på Vildbjerg Vandværk

Når der arbejdes med drikkevand, er det afgørende, at alle leverancer og arbejde i og omkring værket er frie for skadelige stoffer. På Vildbjerg Vandværk har man for nyligt undergået en større renovering af faciliteterne. En del af opgaven var en ny gulvbelægning på 700 m² på eksisterende og nye områder. Der var derfor bud efter et gulvlægningsfirma, der kunne garantere produkter og arbejdsprocesser fri for opløsningsmidler med en høj slidstyrke og levetid. Valget faldt på J&S Fugefrie Industrigulve, der med anerkendte miljøvenlige produkter kunne sikre værkets fortsatte drift af rent vand til områdets beboere. ”Det er jo fuldstændig afgørende, at man kan stole på, at drikkevandet ikke indeholder skadelige stoffer, og at driften ikke forstyrres mere end absolut nødvendigt. Derfor er vi jo ret stolte over, at vi i samarbejde med Skibbild Entreprise har haft til opgave at levere og udføre alle gulvområder”, fortæller projektleder Palle Olsen fra J&S Fugefrie Industrigulve.

Blot to timers hærdetid - gulve

Belagt med erfaring

Aftalen med Vildbjerg Vandværk kom i stand på baggrund af blandt andet en referencetur rundt på andre vandværker, hvor J&S Fugefrie Industrigulve har leveret opløsningsmiddelfrie løsninger. ”Det har været en sjov og spændende opgave. Når man kommer ud til en renoveringsopgave af denne her art, ved man aldrig helt præcist, hvad der venter en, når man river det gamle op. Her nyder vi godt af vores mangeårige erfaring og fleksible kvalitetsløsninger”, fortsætter Palle Olsen.

Bekymringsfrie løsninger

J & S Fugefrie Industrigulve sikrer kunderne giftfrie, trykstærke og robuste løsninger. I både produktion og distribution har man netop fokus på miljøvenlige processer og udvikling af materialer uden opløsningsmidler. Det gør dem egnede til brug på blandt andet vand- og varmeværker. Det samme gælder fødevareindustrien med dets høje hygiejnekrav samt industrier, hvor den konstante drift er væsentlig for at undgå produktionstab og omkostninger. ”Vores slidstærke løsninger sikrer, at der ikke opstår delaminering, og holdbarheden har en hidtil uset levetid. Den ultrakorte hærdetid på kun to timer gør ligeledes, at skulle der ske et uheld hos kunden, kan vi meget hurtigt reparere og få gang i produktionen igen” slutter Palle Olsen.

Yderligere information: www.jsgulve.dk, tlf. 60 16 15 35.