MKS Sønderborg Multikulturhus Biblioteket

Annonce – Dato 1 nov 2018

Selvom man er et standardprodukt, kan man godt være usædvanlig og helt sin egen. Beviset finder man i det ny-byggede Sønderborg Multikulturhus, som Arkiv-Technic AS har leveret en række ret specielle biblioteksreoler til.

Specialdesignet inventar

AART architects har udformet bygningen med et særligt fokus på lys. Brugerne af Multikulturhuset mødes af et stærkt visuelt udtryk, der understøtter funktionaliteten i huset. Med sit specialdesignede inventar og mange digitale installationer træder bygningen i karakter som et moderne bibliotek og kulturhus, og gør huset til byens naturlige mødested.

Reoler med computerstyret LED-lys

Med et ønske om at være noget helt specielt, ville det ikke overraske, hvis biblioteksreolerne i Multikulturhuset også havde kostet en mindre formue. Specielt ikke, når man samtidig kan konstatere, at reolerne står på sort sokkelbund, er beklædt med egefiner og derud over er forsynet med computerstyret LED-lys i alle farver, der ikke bare lyser bøgerne op, men som også fungerer som en skulpturel installation.

FOREG® 2000 biblioteksreoler

FOREG® 2000 reolen, kernen i biblioteksreolen, lever op til den skrappe tyske standard RAL RG614-2, der tillader en belastning på 70 kg på hver eneste hylde. LED-bånd oplyser hylderne med hvidt eller farvet lys, og i bunden af reolerne er der etableret et teknikrum med plads til strømforsyning og lysstyring.

Leverance:

Arkiv-Technic AS har leveret de omkring 1600 hyldemeter biblioteksreoler, og selvom det er svært at se, er der faktisk tale om standardreoler med ganske små modifikationer, som selvfølgelig er langt billigere i anskaffelse – og på den lange bane giver billigere supplementskøb. Trædesign er fremstillet og monteret af Reick A/S’ egne snedkere, hvilket giver en elegant løsning tilpasset både den nybyggede del, men især den gamle gennemrenoverede del til børne- og Tyske bibliotek.

Kvalitet:

FOREG® reolsystemer har en fremragende produktkvalitet, som lever op til de skrappeste krav og normer, der regelmæssigt bekræftes i henhold til internationale certificeringer. Firmaprofil: Arkiv-Technic leverer arkiv-, biblioteks- og lagerindretning til både det offentlige og det private danske erhvervsliv. Arkiv-Technic AS repræsenterer Forster Metallbau GmbH, som er en af Europas største reolproducenter, i de skandinaviske lande og har leveret reoler til det danske marked siden år 2003.

Se mere på www.arkiv-technic.dk.