Annonce – Dato 26 okt 2021
Når vi projekterer et belysningsprojekt, er det vigtigste at ramme design- og funktionsønskerne lige på kornet, så kundens identitet genspejler sig i de færdige lokaler. I advokatfirmaet Horten’s nye kontorfaciliteter i Aarhus, har vi projekteret og monteret belysning fra Modular og LEDS C4, som i symbiose fremhæver og belyser personligheden i de enkelte rum og indgår som en naturlig del af den øvrige indretning på en elegant og let underspillet facon.
Belgiske Modular og spanske LEDS C4 har flere fællestræk i deres færdige produkter, men tilgår faget på to vidt forskellige måder, og derfor kan de, i et projekt som dette, supplere hinanden eminent.
Groft sagt så modulerer Modular. Med det menes der, at virksomheden skaber et design, som kan rumme flere applikationer. De udvider produktfamilier med assisterende produkter, armaturer osv.. På den måde får arkitekter fuldstændig frie rammer for at udnytte produkterne på lige nøjagtig den måde, der er allermest givende og funktionelt, for det enkelte projekt.
Hvor Modular går lidt mere dristigt til værks, er LEDS C4 mere traditionel i deres tilgang. LEDS C4’s produktioner er indiskutabelt smukke at se på og udstråler med stor energi eksklusivitet og kvalitet.
I dette projekt er det excentriske Modular, der spiller sammen med rene linjer, som LEDS C4 repræsenterer. Disse to samler sig i et fælles designudtryk, hvor Modular står for den stringente, tekniske grund- og arbejdsbelysning og LEDS C4 står for den dekorative og æstetiske overflade.
Grundlæggende er der anvendt integrerede spots fra Modulars produktserier: SLD50 Naked, SLD50 office compliant og smart family. Derudover er der monteret Médard skinnespots som effektbelysning over vægflader, reoler og akustiske vægløsninger.
Ned gennem gangarealer og i foyeren er der monteret Circular pendler fra LEDS C4. Disse arkitektoniske, cirkulære pendler er indtagende og voluminøse, og harmonerer i et formgivningsdesign med den lineære belysning fra Modular.