Annonce – Dato 8 Apr 2021
Murerfaget kan være et utrolig ensformigt og nedslidende arbejde, særligt på de meget store projekter, hvor der ikke er meget variation i arbejdet.
Som murer er man selvfølgelig udlært til at kunne lægge mange sten, på så kort tid som muligt. Men man er også uddannet til at lave det svære arbejde og de flotte detaljer. I Platform.as har et af vores mantraer altid været, at man skal arbejde smart. Derfor mener vi, at vores arbejdsplatforme er skabt til byggeriet og derfor har vi nu også udviklet Murerrobotten, i samarbejde med Robot At Work, som skal være med til at gøre murerarbejdet smartere og mere effektivt.
Vores murerrobot er ikke udviklet for at erstatte mureren, tværtimod. Murerrobotten er udviklet for at understøtte murerens arbejde og den er således afhængig af murerens færdigheder. Robotten er optimal, når der skal lægges sten på sten, men murerens egenskaber er stadig vigtige, når der skal laves finish. Der skal for eksempel afrettes fuger, ligesom robotten kun kan mure ligeud. Hjørner, buer, kanter og gesimser kræver således stadig den menneskelige sans for detalje.
Murerobotten vil, i samarbejde med en murer og en arbejdsmand, skabe det optimale setup i forhold til hastighed, arbejdsproces og kvalitet. Murerobotten lægger 240 sten pr time og skal derfor løbende lades både med sten og mørtel, hvilket kan gøres af enten arbejdsmand eller murer og foregår i ergonomisk god arbejdshøjde. Mureren skal løbende skrabe overskudsmørtlen og trykke fugen samt kvalitetssikre robottens arbejde. Robotten tager sig således af den yderst nedslidende og gentagende del af arbejdsprocessen og overlader dermed det håndværksfaglige til fagfolkene.
Hvis du vil vide mere om vores murerrobot, kan du læse mere på www.platform.as/murerrobot