Fællesnævneren for vores 1 kV kabler er, at de produceres, så de opfylder samtlige anerkendte standarder. Desuden er vores 1 kV-udvalg meget varieret. Det indeholder mange forskellige typer kabler til faste installationer indendørs, udendørs og i jord, rør, vand og beton. Nogle af dem er også egnede til pløjning.
En almindelig anvendelse af 1 kV kabler er som distributionskabel i bygninger, hvor et halogenfrit kabel er påkrævet for at opfylde standarderne for brandsikkerhed. Kabler til indendørs installationer skal desuden være meget fleksible, skal kunne trækkes gennem rør og skal kunne anbringes på kabelbakker.
Krav til kabler i udvendige elinstallationer til f.eks. ladestandere til elbiler- er relevante både ved privatboliger og større installationer, som f.eks. på parkeringspladser. Vores løsning er f.eks. RXQ Xtra som er et halogenfrit forsyningskabel, til åben fast installation, indendørs eller udendørs. Også ideelt til synlige installationer på mørke overflader.
Når der skal nedgraves nye kabler til eksempelvis gadelys og ladestandere kræves der robuste kabler. Vores løsning er f.eks. NOIKX som er et robust kabel til nedgravning i jord med ekstra stærk yderkappe. Der er også særlige krav til elinstallationer i f.eks. landbrug og gartnerier samt korn- og foderstof forsyning, hvor der er risiko for gnaverangreb. Vores løsning er f.eks. det armerede kvalitetskabel NOAKLX som er designet til at modstå sådanne angreb for at undgå, at ledningssystemet lider overlast.