NOXOUT tagpap fra Phønix

Annonce – Dato 18 jun 2020

Taulov Dry Port ved Fredericia er her i foråret gået i gang med at opføre et nyt lagerkompleks på 49.300 m². Hallen bliver opført med den særlige NOXOUT tagpap, som neutraliserer de skadelige kvælstofilter, såkaldte NOx-partikler i luften til gavn for den almene sundhed.

EN EKSTRA STOR GEVINST

En ekstra stor gevinst

Opførelsen af den nye, store lagerhal er lagt i hænderne på DS Flexhal, hvor projektchef Asbjørn Henriksen har gode erfaringer med tagpappen fra Phønix Tag Materialer:

”Vi har brugt den hvide tagpap fra Phønix Tag Materialer i mange år, fordi det også har en varmeafvisende effekt. I en stor lagerhal betyder det, at arbejdstemperaturen på gulvet bliver ca. tre grader lavere på en varm sommerdag. Det betyder noget for arbejdsmiljøet og selvfølgelig også for energiforbruget. At Phønix Tag Materialer så også kan levere tagpappen i samme kvalitet, hvor det reducerer NOx-partiklerne i luften, er for mig kun en ekstra stor og velkommen gevinst”, siger han.

Fokus på den grønne profil

Projektchefen er ikke i tvivl om, at efterspørgslen efter ”grøn” tagpap er stigende. ”Hos DS Flexhal har vi de seneste år mærket, at kunderne i stadigt højere grad efterspørger materialer, der styrker den grønne profil. At der så samtidig kan være en økonomisk fordel, gør det bare endnu mere oplagt”, siger Asbjørn Henriksen, der også vurderer, at private boliger kunne have stor fordel af NOXOUT-tagpappens egenskaber.

God idé med NOx-bindende tagpap

Arbejdet med at lægge de 49.300 m² tagpap er blevet en opgave for Hetag Tagdækning Syd, og entrepriseleder og medejer Niels Grønne ser frem til arbejdet, der netop er gået i gang. Også Niels Grønne mærker øget interesse for den ”grønne” NOXOUT-tagpap: ”Ja, det er der ingen tvivl om, og den lille prisforskel gør ikke det store. Flere får øjnene op for det miljømæssige perspektiv, og netop et sted som Taulov Dry Port, hvor der skal køre masser af lastbiler hver dag, er det en ekstra god idé med et tagpap, der binder noget af NOx’en”, siger han.

Grønne tiltag bliver med tiden altid billigere

Arkitekter på det nye lagerkompleks er ak83 arkitekter i Aalborg. Arkitekt m.a.a. og partner Morten Dahl fortæller, at målet har været at skabe en moderne, enkel, funktionel og fleksibel bygning med en god udnyttelse af de mange kvadratmeter. For ham var det ikke afgørende, at det blev et NOXOUT-tag, men han forstår ønsket fra bygherren og investorerne:

”Prisen betyder stadig noget, men grøn profilering kan også være vigtigt. I dette tilfælde er den miljøvenlige løsning ikke meget dyrere, og så giver det god mening. Samtidig ser vi generelt, at grønne tiltag med tiden altid bliver billigere og derfor lettere at passe ind f.eks. i store industribyggerier”, siger Morten Dahl.

Nedbrydningen af NOx sker gennem solens UV-stråler

Det særlige ved NOXOUT-tagpappen er, at den nedbryder NOx-partiklerne, der kommer fra trafikken og anden forbrænding. NOXOUT er udviklet af Phønix Tag Materialer i Vejen, og nedbrydningen af NOx sker gennem solens UV-stråler. Skiferen på taget er belagt med titandioxid, og det virker som en katalysator for nedbrydningsprocessen.

Dermed bidrager de 48.000 m² tag aktivt til et bedre miljø hver eneste dag, uden at man behøver gøre noget. For hver 1.000 m² tag med NOXOUT bliver der hvert år neutraliseret NOx-partikler, som svarer til 175.000 kilometers kørsel i en benzinbil. Arbejdet med den nye hal ved Taulov Dryport begyndte i april, og byggeriet ventes at være afsluttet i første kvartal 2021.

Yderligere information: https://www.phonixtagmaterialer.dk/, tlf. 79 96 21 21.