Annonce – Dato 18 jun 2021
Electro energy distribuerer hisense varmepumper og klimaanlæg direkte fra producenten.
Nu er det endnu mere fordelagtigt at vælge Hisense’s omfattende sortiment af kvalitets-varmepumper, køle- og klimaanlæg til beboelse og erhverv. Electro Energy har fjernet alle fordyrende mellemled og distribuerer direkte fra producenten.
Hisense spænder fra mindre løsninger i hjemmet til komplette klimaanlæg til større virksomheder. De miljøvenlige og energi-effektive produkter giver brugeren mulighed for – med grøn samvittighed – at sikre et sundt og behageligt indeklima.
”Med Hisense har vi ud over varmepumper, hvor anlæggene yder fra 2,6 kW og op til flere hundrede kW, fået et stort og komplet program inden for klima og bygningskøl”, fortæller Christian Gulløv fra Electro Energy. ”Og kvaliteten er høj. For eksempel renser vores nyeste Luft-luft enhed, Fresh Master, luften så godt, at den kan fjerne Coronavirus med en effektivitet på 96%. Pumpen kan både køle og varme - og arbejder efter en ny patenteret teknologi, HI-Nano. Den benytter nogle af samme principper, som vi kender fra vores leverandør af Laminar Air Flow, der bruges på operationsstuer. Og den er patenteret, fordi den som markedets eneste kan lave luftskifte, hvor den henter frisk luft ind ude fra”.
Electro Energy arbejder i brancherne klima og energi. Til dette hører også et samarbejde med danske hospitaler og klinikker, hvor man med store solide og erfarne leverandører kan tilbyde fulde pakker til indretning af operationsstuer. Herunder også Laminar Air Flow, der bruges til at skabe partikelfri zoner ved at udsende steril luft.
Sky Royal Hotel, Sydafrika
Electro Energy kan sammen med Hisense både levere standardløsninger og specielt designede anlæg til opvarmning og klimatisering af boliger, kontorbygninger, værksteder og produktionshaller.
”Løsningerne til klimatisering er banebrydende, fordi de har en teknologi, der er blandt markedets førende, og samtidig har lave driftsomkostninger”, fortæller produktchef René Holsko. ”Dermed lever vi op til vores strategi om konkurrencedygtige produkter, der sikrer vores kunder og samarbejdspartnere en god økonomi”.
Sky Royal Hotel Electro Energy arbejder med en økonomisk model, der giver en kort tilbagebetalingstid. Det gør anlæggene økonomisk rentable og attraktive – også ved udskiftninger: ”Skifter du et 5-10 år gammelt anlæg, kan investeringen være betydelig, men i dag er effektiviteten på de nye anlæg, vi sætter op, markant højere. Dertil kommer, at de gamle anlæg taber effekt hen over årene. Derfor oplever vi, at kunder i nogle tilfælde kan halvere deres energiudgift ved at sætte et nyt anlæg op”.
Sky Royal Hotel, Sydafrika
Der er klare grønne gevinster ved at skifte til moderne anlæg - ikke mindst at gamle kølemidler med skadelig miljøpåvirkning så bliver udfaset:
”Udfasningen drejer sig især om kølemidler med høj GWP – Global Warming Potential – og indflydelsen på den globale opvarmning har været kendt i mange år. Det er afgørende, at vores klimaanlæg er grønne på begge områder: Driften i kraft af et lavt energiforbrug – og miljøet, så der ikke sker udledning af skadelige kølemidler”, forklarer René Holsko.
”Derfor samarbejder vi med professionelle institutioner og virksomheder, der er specialister på området. De sikrer, at kølemidlerne bliver fjernet og håndteret korrekt, når et gammelt anlæg lukkes ned. Dette er meget væsentligt for os og en del af vores grønne profil. Vores ejere, STARK Group, er medlem af Global Compact, hvor vi som koncern har et mål om at bidrage til Net Zero Emission inden for en årrække.”
Den korrekte installation af et anlæg har stor betydning. Når Electro Energy kommer med et nyt produkt, tager virksomhedens teknikere med og vejleder de lokale montører:
”Vi er en LEAN-drevet virksomhed og kan bidrage til, at installationsarbejdet gøres rigtigt første gang, så kunderne får en god oplevelse. Hellere lidt færre kunder, som vi gør mere for, end at det hele handler om volumen. Vi arbejder hele tiden på at reducere spild og fejl – det er en del af vores grundlæggende kultur i Electro Energy – og det gør vi bedst ved at være tæt på vores kunder og lytte til, hvad deres oplevelser af virkeligheden er”, siger Christian Gulløv.
Electro Energy, der i forvejen kendt for sine Kronoterm klimaanlæg, søger nu samarbejdspartnere, der er interesserede i at komme tæt de nye anlæg fra Hisense, eventuelt med henblik på installation:
”Vi søger samarbejdspartnere, der er interesserede i at prøve tingene af. Vi lader os gerne udfordre og er åbne for at deltage i projekter af enhver størrelse”, siger Christian Gulløv. ”Til dato har vi installeret en række større anlæg til nedkøling af kontorlokaler, butikker og blomsterhandlere. Hoteller, restauranter, butikker og kontorer vil også være oplagte. Det er vigtigt at ’tage sin egen medicin’, så vores egen 900 m2 store kontorbygning i Glostrup har naturligvis også fået et Hisense-anlæg”.
OM HISENSE
Hisense blev grundlagt i 1969 og eksporterer i dag kvalitetsprodukter til flere end 160 lande. Med et dedikeret team af specialister og forskere udvikler og forbedrer Hisense konstant deres innovative og energibesparende løsninger til klimaanlæg og varmepumper – til glæde for millioner af mennesker verden over.
OM ELECTRO ENERGY ACADEMY
Udover at levere kvalitetsprodukter som Hisense klima- og køleanlæg, uddanner Electro Energy også fagfolk indenfor klimateknik. I indeværende år har hundredvis af dygtige fagfolk allerede været igennem et eller flere af de kurser, som Electro Energy Academy udbyder.