Dato: 27 Feb 2020
”Indbrud, det sker aldrig for os” er en almindelig tankegang, selvom der dagligt forekommer utallige indbrudsforsøg i kassevogne, pengeskabe, server- og sikringsrum i firmaer, offentlige instanser og hos privatpersoner. Løsningen for dem, der bekymrer sig, er ofte elektroniske sikkerhedssystemer med det formål at afskrække.
Desværre er effekten ofte fraværende, da indbrudstyvene er opmærksomme på, hvordan systemerne fungerer eller sigter mod et hurtigt hit ved hjælp af kraftfulde værktøjer.
Men nu er der kommet en reel løsning til fysisk sikring af vægge, døre, teknikskabe, sikkerhedsdøre, køretøjer, pengeskabe og pengeautomater. Damasec PPS har indledt et samarbejde med svenske Avertic Armour, der leverer monteringsklare anti-skære fiberpaneler. Der er tale om et ca. 10 mm tykt tekstilpanel, der stopper motorsave, vinkelslibere, bajonetsave og alle de mest almindelige el-værktøjer, som kriminelle let kan få fingre i.
Avertic Armour stammer fra verdens nr. 1 motorsavsbeskyttende tekstil, Avertic. Dette unikke tekstil blev patenteret i slutningen af 1980'erne. Siden da har Avertic hver dag beskyttet hundreder af tusinder af skovarbejdere over hele verden iført beskyttelsesbeklædning fra Stihl, Husqvarna, Pfanner og andre.
Efter tre års produktudvikling og hundreder af test stopper det patenterede sikkerhedspanel alle el-værktøjer helt. Det viste også 13 test, som Damasec gennemførte for et inviteret publikum på værkstedet i Ballerup i slutningen af januar 2020.
Flere informationer: www.damasec.dk, tlf. 70 23 00 93, E-mail: damasec@damasec.com