Nu kan arbejdsplatformen køre om hjørner

Annonce – Dato 2 jul 2024

SaeClimber platforme har fået uovertruffen bevægelighed

SaeClimber platforme

Arbejdsplatforme fra Saeclimber kommer i løbet af sommeren på markedet med et firehjulstrukket chassis, der gør platformen lige så bevægelig som en saxlift. 
Chassiset med fire hydrauliske motorer gør det muligt for én enkelt person at stå ved siden af platformen og flytte den uden en kran.

LYTTEDE TIL KUNDERNE

Arbejdsplatforme fra den anerkendte spanske producent SaeClimber kom på det danske marked i 2023. De importeres af SaeClimber Aps, som har oplevet stor interesse fra entreprenører, håndværkere og udlejningsselskaber.
Det firehjulstrukne chassis under platformen er udviklet af den spanske producent på foranledning af den danske importør, som lyttede til sine kunders ønsker om at et produkt med den store platforms fordele og en bevægelighed som en saxlift.

”Vi er de første på markedet, som kombinerer arbejdsplatformens løftestyrke med en bevægelighed som en saxlift”, siger Brian Hansen, medindehaver af SaeClimber Aps.

”Hidtil har det været dyrt og taget tid at flytte en platform. Nu skal folkene på byggepladsen ikke længere gå og vente, fordi der mangler mandskab til at flytte den, og det er heller ikke nødvendigt at leje en kran”, forklarer Brian Hansen.

KRABBEKØRSEL

Det giver besparelser i både arbejdstimer og materiel, at én person nu kan flytte en platform. Samtidig giver firehjulstrækket mulighed for at køre platformen om hjørner, så den kan flyttes for eksempel rundt om en bygning. Bevægeligheden er en stor fordel ved arbejde i baggårde eller andre områder med trang plads.

SaeClimber platforme

De fire hjul under chassisset kan alle drejes op til 45 grader, så platformen kan køre sidelæns ind til væggen i ”krabbekørsel”. Hjulparrene kan også køre modsat hinanden og få platformen til at rotere rundt om sig selv. 
Firehjulstrækket giver platformen en høj manøvredygtighed selv i grus og med op til ti procent hældning – hidtil har de tunge platformen været meget vanskelige at køre, hvis terrænet ikke var fuldstændig jævnt.
Den danske importør forventer, at arbejdsplatformen med chassis særligt vil appellere til entreprenører, tømrermestre, murermestre, altanfirmaer og andre, der udfører arbejde på bygningens facade. Derudover er der interesse fra udlejningsfirmaer.

INTERNATIONAL PRODUCENT

SaeClimber Aps tilbyder arbejdsplatforme i flere modeller fra den internationale producent SAEClimber. Alle modeller er designet og fremstillet i overensstemmelse med EN 1495 CE, og arbejdsplatform og hejs er underlagt ISO 9001 kvalitetskontrol-kriterier.

Arbejdsplatformene er hurtige at opstille, nemme at arbejde fra og giver et sikkert og godt arbejdsmiljø. Håndværkerne ser store fordele ved at arbejde fra platforme, fordi de kan indstilles i den perfekte arbejdshøjde i forhold til arbejdsstedet. Samtidig er det let at køre materialer op og ned med hejsen.

De første chassis til Saeclimber arbejdsplatforme er blevet produceret på fabrikken i Spanien og ankommer til Danmark i løbet af sommeren.

KONTAKT

For flere oplysninger om modellerne og mulighed for at se SaeClimber platforme med chassis kontakt Brian Hansen: Telefon 50257727 eller på mail info@saeclimber.dk