Annonce – Dato 25 maj 2021
Bæredygtige løsninger i byggeriet er fremtiden, og Rhino har til stillads-inddækning udviklet en speciel krympeplast, som er fremstillet af jomfruharpiks og fungerer uden forstærkende metalelementer. Derfor er denne plasttype 100% genanvendelig og kan omdannes til andre plastprodukter som møbler, trafikkegler og kompositmaterialer.
“Vi ser bæredygtighed som et fælles ansvar mellem vores team, leverandører og kunder”, siger Søren Bülow Andersen fra Rhino Danmark. ”Og i dag stammer store mængder af byggeriets plastaffald netop fra stillads-inddækninger, hvor materialerne normalt er uegnede til genbrug. Det har vi lavet om på nu”.
Den nye løsning til inddækning af stilladser har samtidig styrken til at modstå vindbelastning - og er med sin maximale tæthed ideel til opgaver med miljøsanering. Det har givet nye fordele for bl.a. Eriksson Stilladser, som har flere nedrivningsfirmaer i kundekredsen:
”Ved miljøsanering, hvor der skal fjernes PCB, asbest og andet, er det en fordel at bruge denne form for plast, som du hænger op og smelter sammen”, fortæller indehaveren Jack Eriksson. ”Så er vi sikre på at undgå de åbninger, der opstod i gamle dage, hvor man satte almindelig plast op og lukkede det med gaffatape på indersiden. For lige så snart det blæste, kunne gaffatapen ikke holde, og så fik man de huller, hvor PCB og asbest faktisk blæste ud igennem.
Når vi laver det på denne måde, er det så tæt, at nedrivningsfirmaerne kan arbejde med undertryk i teltet – og så kan intet slippe ud. Så med Rhinos løsning kan du lave et bedre tryk, fordi det er meget mere tæt, og så står det samtidig pænt”.
Miljøsanering er et forretningsområde i vækst for Eriksson Stilladser, som samarbejder med en del nedrivningsfirmaer:
”En aktuel opgave er skolen, der ligger på Trækbanen i Helsingør. Her går J. Jensen og skiller nogle bygninger ad inde under tryk. Vi arbejder også sammen med dem på Søndersø Vandværk – et stort nedrivningsprojekt, hvor der også er meget miljøsanering. Løsningen bruges desuden på Vestforbrændingen, hvor nogle ovne skal rives ned, og det gode er, at krympeplasten kan genbruges. Så vi gemmer en del til nye opgaver, og resten afleverer vi til genanvendelse”, forklarer Jack Eriksson.
”Vi er kommet godt fra start med den nye løsning. Rhino medarbejdere fra England kom og viste os brugen, da vi begyndte på Vestforbrændingen. Det er let at se, hvordan man skærer plastmaterialet til og smelter det sammen. Arbejdet er klart nemmest på de lige stykker, mens der kan være mange udskæringer på de bygninger, hvor vi skal helt op til dragerne.
Her og nu er denne løsning lidt dyrere, men som med andre grønne investeringer vil den være en gevinst samlet set. Det afgøres naturligvis af kunden, og det er forskellige firmaer, der vælger den. Uanset om man anbefaler ting, der er rigtige ud fra et grønt synspunkt, har prisen en betydning. Det ser vi også ved udbud, hvor vi kan vinde på de 'bløde' værdier, der skulle overholdes. Men de vægter ikke altid så meget i forhold til prisen, når det kommer til stykket. Det sker ind imellem”, siger Jack Eriksson, som trods covid-19 er tilfreds med, hvordan forretningen udvikler sig:
”Corona har ikke påvirket byggeriet særlig meget. Materialer er blevet leveret som normalt, men nu oplever vi at få mere sygefravær. Det tackler vi så ved at lade medarbejdere møde ind på forskudte tidspunkter, så der ikke er så mange samlet. Det fungerer godt”.