Annonce – Dato 5 Aug 2021
Under navnet The Supersonic Collection, lancerer den danske akustikvirksomhed AKUART en række nye produkter der er designet med udgangspunkt i bæredygtighed og cirkulært design og hæver standarden for akustikløsninger.
Hvor akustikløsninger indtil nu har været anerkendt for at være gode for indeklima og arbejdsmiljø, er AKUART med The Supersonic Collection gået skridtet videre og har gentænkt akustikproduktet komponent for komponent, for at opnå den mest bæredygtige løsning - uden at gå på kompromis med funktionalitet og design.
AKUARTs akustikløsninger er designet til at have en lang levetid og kunne opdateres blot ved at udskifte lærredet. Produktets hovedelementer kan altså bibeholdes, mens løsningen stadig lever op til skiftende koncepter for det visuelle udtryk, nye beboere i bygningen eller nye funktioner i lokalerne. Konceptet med aftagelige lærreder gør det også muligt at vedligeholde akustikløsningen og leve op til høje hygiejnekrav.
Alle produkterne i The Supersonic Collection kan på simpel vis skilles ad, komponent for komponent, og genanvendes i de forskellige materialegrupper - på den måde kan de anvendte ressourcer udnyttes igen og igen.
Komponenterne i The Supersonic Collection er nøje udvalgt med fokus på både andelen af genanvendt materiale og muligheden for fremtidig genanvendelse.
Kollektionen kan opleves i AKUARTs showroom på Skudehavnsvej i Nordhavn og er derudover blevet udvalgt af Lifestyle og Design Cluster til at blive udstillet under Circular Furniture Days på Designmuseum Danmark (16. - 18. September).
Læs mere om The Supersonic Collection på AKUARTS hjemmeside eller Kontakt AKUART for at booke et besøg i showroomet og opleve fremtidens akustikløsninger.