Annonce – Dato 5 okt 2021
Aut. ventilåbner som er lige så genial som den er enkel.
Når en beboer lukker den indvendige friskluftsventil i et Ventilationsvindue, aktiveres motorens styring, som begynder nedtællingen til signal for gen-åbning. Efter ca. 7 timer gen-åbne friskluftsventilen automatisk igen og frisk luft strømmer ind til der lukkes igen. Væk er risikoen for, at beboerne glemmer at gen-åbne ventilerne og ikke får det luftskifte, som er så vigtigt for et godt indeklima og for minimering af fugtproblemer. Motoren er el-styret og batteriet bruger kun et minimum af strøm.
Dermed har LivingBetter A/S løst endnu et kendt problem omkring ventilering og tilførsel af frisk luft til boligen.
Produktchef Jens Bo Nielsen, som har været ansvarlig for projektet udtaler ”Mange undrer sig nok over, at ingen har fundet på det før. Det har altid været en stor udfordring med friskluftsventiler som lukkes af beboerne. Ofte fordi det måske trækker lidt eller man gerne vil spare lidt energi. Selvom det meget sjældent trækker gennem et Ventilationsvindue har vi alligevel taget opgaven på os og fået stor ros fra en del boligforeninger for at løst problemet på en enkel måde. Den automatiske ventil er patentanmeldt, er let at bygge ind i vinduerne både med og uden ventilation."
Den patentanmeldte motor leveres med et langtidsholdbart batteri, som er testet til min. 5 års levetid. Batteriet sidder skjult men er let tilgængeligt og kan skiftes på få sekunder uden brug af værktøj.
Jens Bo Nielsen fortsætter: ”Flere boligforeninger, som anvender Ventilationsvinduer, har fulgt udviklingen nøje og valgt løsningen til igangværende renoveringsprojekter. Det forventes at de første motorer kan monteres i.l.a. november måned. Herefter forefindes de på lager til fremtidige opgaver. Vi har gennemført omfattende tests både af funktion og luftmængder og har ingen problemer med at sikre, at vinduer med løsningen også kan opfylde gældende krav til luftmængder. Pt. er løsningen designet til Ventilationsvinduer monteret med type CWT02- ventiler, som pt. udgør ventilløsningen i mere end 90% af alle producerede ventilationsvinduer”.
Vinduesproducenter med licens til at fremstille Ventilationsvinduer med LivingBetters ventilteknologi har også adgang til at tilbyde den automatiske ventilåbner.
Den nye automatiske ventil skal monteres i mere end 200 lejligheder Boligselskabet Sjællands renovering af Vognmandsparken i Roskilde, samt i BF 1940’s afdeling Skansevejen i Aalborg, hvor der renoveres og nyopføres ca. 186 boliger.
Kontakt os på info@livingbetter.dk for yderligere oplysninger.