Nye loftpaneler giver energioptimeret varme og køling

Annonce – Dato 28 Feb 2025

Nu kan moderne loftpaneler give effektiv temperaturstyring og begrænse støv i indeklimaet.

Nu kan moderne loftspaneler give effektiv temperaturstyring og begrænse støv i indeklimaet

Med udrulningen af fjernvarme i hele landet følger behovet for mere effektive varmekilder. Varmeværkerne skruer ned for fremløbstemperaturen, så mindre energi går tabt på vejen ud til kunderne. Det påvirker især eksisterende bygninger og boliger med gamle radiatorer.

“For dem med gulvvarme, er der ikke stor forskel. Men det er et stort arbejde at hugge gulvet op og lægge gulvvarme, hvis man ikke allerede har det. Det er lettere og billigere at installere strålevarme i sine lofter,” fortæller Thomas Søndergaard, Key Account Manager hos Purmo.

Purmos nye strålevarme-paneler Heliuz

Purmos nye strålevarme-paneler hedder Heliuz. De fungerer ved lave fremløbstemperaturer, og det er en stor fordel i mange installationer. Varmepumper er mest effektive ved lave temperaturforskelle, så samspillet med de nye paneler giver både forlænget levetid og lavere strømforbrug.

I stedet for at hvirvle luften rundt, som radiatorer gør det, udsender de nye Heliuz loftpaneler strålevarme, der på mange måder fungerer som varmen fra solen. Strålerne varmer kun de overflader op, som de rammer. Derfor er det en mere effektiv varmekilde end radiatorer, og samtidigt er de sundere for indeklimaet.

Radiatorer fungerer ved at opvarme og cirkulere luften i rummet. Det er én af de største kilder til støvgener i indeklimaet, ligesom det kan få indeluften til at føles alt for varm. Den effektive opvarmning er især populær til operationsstuer og andre rum, der skal holdes fri for støv i luften.

Undgår spildvarme under høje lofter

Undgår spildvarme under høje lofter

I sportshaller, industrien og mange andre byggerier med højt til loftet har man stort spild af varme under loftet. Det skyldes ganske enkelt, at varm luft stiger opad. Med strålevarme sender man i stedet varmen ned, hvor der er behov for den, og sparer store mængder energi. Besparelsen gælder også i sommermånederne, hvor man ikke skal bekymre sig om at køle luften i hele rummet ned.

Ligesom de færreste nyder synet af store radiatorer, kan man også få den tanke, at loftpaneler til varme og køling vil skæmme mere, end de gavner. Men Heliuz-panelerne har det samme flade og hvide udtryk som de fleste lofter.

Derudover har Purmo udviklet specielle modeller, som passer præcist til nogle af Rockfons mest populære kantmodeller. Og så er det endda muligt at integrere alt fra stikkontakter, dataudtag, sensorer, ventiler og belysning direkte i panelerne.

Heliuz var i første omgang designet med fokus på kontorer, institutioner, hospitaler og lagerhaller. Men den effektive varmekilde forventes også at vinde indpas i private boliger – især når ældre boliger skal energioptimeres.

Paneler med strålevarme optimerede indretningen

Paneler med strålevarme optimerede indretningen

Brian Søgaard, som er intern sælger hos Purmo, er én af de første danskere med Heliuz-paneler som varmekilde i sit hus. Han totalrenoverede en ældre villa i 2024. Boligens 115 kvadratmeter skulle udnyttes optimalt, så radiatorer var udelukkede. Gulvvarme virkede heller ikke som den rigtige løsning, fordi hele terrændækket så skulle fjernes og bygges op på ny. I dag har han Heliuz-paneler monteret direkte på sine nye Troldtekt-lofter.

“Det var lidt af et sats. Jeg vidste, hvordan strålevarme føles i sportshaller. Men jeg anede ikke, hvordan det ville føles, når jeg sad ved mit spisebord. Jeg blev virkelig positivt overrasket og har nu alle væggene fri til effektiv indretning,” siger Brian Søgaard.

I modsætning til gulvvarme er panelerne også lynhurtige til at reagere. Så snart solen skinner nok til at varme huset op, slår de fra. Glider en sky for solen, aktiveres strålevarmen igen med det samme.

I modsætning til gulvvarme er panelerne også lynhurtige til at reagere

Brian Søgaard kender ikke varmeforbruget fra de tidligere ejere og kan derfor ikke sammenligne med de gamle radiatorers effekt. Men på oversigten fra det lokale fjernvarmeselskab ligger hans returvand altid under grænsen på de 30 grader. Nu vil han undersøge prisen for de andre løsninger, han kunne have valgt. For spørgsmålene fra venner, bekendte og især naboer presser sig på.

“Det har givet gode snakke, og mange har været her for at se installationen. De fleste synes, det er spændende, at man ikke behøver hugge sine gamle gulve op. VVS’eren syntes også, det var nemt at arbejde med, så jeg er sikker på, at panelerne bliver mere udbredte,” siger Brian Søgaard.

Purmo er en førende leverandør af højeffektive indeklimaløsninger

Om Purmo

Purmo er en førende leverandør af højeffektive indeklimaløsninger. I samarbejde med kunderne stræber Purmo efter at udvikle indeklimaløsninger, der giver optimal trivsel, komfort og energieffektivitet.

Yderligere information: Thomas Søndergaard, e-mail: thomas.sondergaard@purmo.dk, tlf.: 75555611.