Annonce – Dato 6 maj 2024
Byggeriet er præ-certificeret med DGNB på Guld- og Hjerteniveau.
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er flyttet i nyt campus på Ørestad. Byggeriet er udført af 5E Byg med PLH Arkitekter, Dall & Lindhardtsen og Ingeniør’ne bag udformningen af projektet. Fra start har de studerendes behov og ønsker været et omdrejningspunkt for det nye campus, som danner rammen om 800 fuldtidsstuderende, 2.000 kursister samt 70 medarbejdere. Et syv-etagers højt uddannelsesdomicil der inviterer verdenen inden for, og danner fleksible rammer omkring de studerendes dagligdag.
Igennem hele projektet er der tænkt over at reducere byggeriets CO2-aftryk, nedbringe energiforbruget i bygningen samt sikre et godt indeklima. På baggrund heraf kunne projektet pre-certificeres med DGNB på Guld- og Hjerteniveau. Hjertet er en særlig udemærkelse, når der især er lagt vægt på sundhed og komfort, herunder fokus på termisk indeklima, luftkvalitet og akustik.
Store dele af facaden lavet med glas, for at sikre et åbent og inspirerende læringsmiljø med en høj grad af daglys. Grundet de store glasfacader var der høje krav til solafskærmende egenskaber i glasset for at undgå overophedning, og dermed et højere energiforbrug til nedkøling af bygningen.
SCANGLAS har i samarbejde med Redtz Glas og Facade A/S leveret 3-lags energiruder med COOL-LITE XTREME 61/29. XTREME-varianterne er solkontrollerende energiglas, der tillader en stor mængde dagslys ind i bygningen mens solenergien selekteres fra. XTREME kan dele solstrålingen i henholdsvis dagslys og solenergi (varme). Kort sagt et glas med en høj lystransmittans og lav g-værdi. Et ideelt valg hvor der ønskes maksimalt dagslys, transparens og kraftig solkontrol.
De karakteristiske "vinger" på facaden skal sammen med det solafskærmende glas bidrage til en effektiv temperaturregulering af bygningen, da lys og skygge kan indstilles og udnyttes bedst muligt i løbet af dagen.
Udforsk flere af vores projekter her
Vi har egne produktspecifikke miljøvaredeklarationer på 2- og 3-lags termoruder produceret på vores fabrik i Kjellerup. Miljøvaredeklarationerne omfatter også solafskærmende ruder.
EPD’erne er publicerede og tilgængelige på EPD Danmarks database: https://www.epddanmark.dk/epd-databasen/ ligesom at de kan findes på vores hjemmeside, sammen med alt andet dokumentation. Begge EPD’er er digitaliserede og kan importeres direkte i LCAbyg.
Produkt: Energiglas
Produkt: Solkontrollerende glas
Produkt: Solkontrollerende glas
Produkt: Solkontrollerende glas