NYHEDER : Kompromisløst design og top siddekomfort

Annonce – Dato 30 okt 2020

Den danske møbelfabrik Farstrup Furniture præsenterer nu to stærke møbler, Stag og Bear. Møblerne er designet i tæt samarbejde med Erik Simonsen og Justus Kolberg fra det internationale og prisvindende designbureau Acer Design. Her er stolte værdier som professionelt håndværk, høj kvalitet og innovativt design i fokus.

Stabelstolen Stag og lænestolen Bear fra Farstrup Furniture

Stag

Den stilrene stol Stag er designet ud fra et fælles afsæt om at skabe en moderne klassiker med høj siddekomfort, til middage, møder og andre gode stunder omkring bordet. En god middag omkring spisebordet eller et længere forretningsmøde på kontoret. Det at kunne sidde behageligt i længere tid stiller store krav til stolens design; netop den udfordring er løst med den nye Stag-stol.

Stag er en rummelig stol med høj siddekomfort, men det betyder ikke, at der er gået på kompromis med designet - tværtimod. Med det formspændte sæde i egefinér og et eksklusivt armlæn i massiv dampbøjet egetræ udstråler stolen elegance og stil. Det organiske armlæn sender tankerne mod kronhjortens gevir, hvilket også har dannet inspirationskilde i tilblivelsen og navngivning af stolen.

Stag-stolen er stabelbar og passer ind i alle miljøer, det kunne være den elegante stol ved møde/spisebordet, i konferencelokalet eller restauranten. Stag-stolen giver rumindretningen en høj grad af fleksibilitet.

Stag fås i både eg og bøg, ligesom det er muligt at vælge mellem træ- eller metalstel. Metalstellet fås i krom- eller sortlakeret.

De bløde kurver er en signatur for Stag, der får æstetik og god siddeoplevelse til at gå op i en højere enhed.

Den danske møbelfabrik Farstrup Furniture præsenterer nu to stærke møbler, Stag og Bear Farstrup Furniture møbler, Stag og Bear stole

Bear

Som en bjørn står den der og indbyder til fordybelse eller et hurtigt hvil. Bear er et stærkt statement af en møbelserie. Inspirationen til designet af Bear tager udgangspunkt i både klassisk dansk design og den vilde natur.

Serien som er fremstillet i egetræ, består af en loungestol samt en lænestol med højere ryg og en tilhørende fodskammel med navnet Cub, den fanger straks øjet med sit stilrene formsprog og markante udtryk. Her er en stol, der kender sit værd og inviterer til en god sideoplevelse.

De to Bear-stole dækker hvert sit behov. Vælger man stolen Bear-R med den høje regulerbare ryg, har man valgt fleksibilitet og personlig nydelse. Bear Lounge med den faste og lavere ryg står stolt alene eller flere sammen og tilbyder solid støtte til lænd og ryg.

Fælles for de to stole er behagelige og markante armlæn, der er med til at fuldende følelsen af at sidde godt.

Kontakt Farstrup Furniture for mere info om de nye møbler.