Annonce – Dato 2 sep 2021
Bliv klogere på byggevarer og deres anvendelse.
Arbejder du i byggebranchen, og møder du ofte brandtekniske udfordringer i forbindelse med byggevarer og deres anvendelse?
På DBI’s nye 1-dags-kursus bliver du klædt på til at håndtere produkter og løsninger, som ikke naturligt opfylder betingelserne i det præaccepterede system. Du får indblik i, hvordan bedømmelser og vurderinger kan foretages, alt efter om det er brandrådgiveren eller prøvningsinstituttet, der står for den konkrete vurdering. Og du kommer igennem alle aspekter af brandteknisk klassifikation af byggevarer.
For at nå hele vejen rundt har vi samlet et stærkt undervisningsteam, som består af brandrådgiver Janne Frederiksen og ingeniør Christian B. Andersen fra vores prøvningslaboratorium.
”Vi har begge oplevet nye spørgsmål i vores daglige arbejde som følge af det nye bygningsreglement med indførelse af brandklasser og certificerede brandrådgivere. Der er kommet nye øjne på, og der stilles spørgsmål til den eksisterende dokumentation. Det giver et ændret fokus. Christian er rigtigt god på teorien og klassifikationssystemet, mens jeg ved en masse om brandklasser. Men hvordan hænger de to sammen?”, siger Janne Frederiksen og fastslår:
”Med dette kursus vil vi gerne bygge bro mellem producenter, brandrådgivere, arkitekter og entreprenører, så I lærer at forstå hinanden.”
Læs mere, og tilmeld dig kurset i Hvidovre, Fredericia eller Aarhus
Se videoen om kurset herunder
Har du spørgsmål til kurset, så kontakt kursuskoordinator Mathilde Holmen på: mah@brandogsikring.dk