Annonce – Dato 26 okt 2021
Gottfred Petersen A/S ansætter tre profiler fra branchen, og udvikler nyt produkt.
Med dag-til-dag-levering og mange tusinde varenumre på hylderne udgør Gottfred Petersen en af landets mest effektive grossistvirksomheder indenfor byggeriet.
”Leveringssikkerhed og rådgivning er to helt centrale områder i forhold til vores kunder, der omfatter både entreprenører og elementfabrikker. Bestiller du før kl. 14.00, har du dine varer den efterfølgende dag”, fortæller salgschef Klavs Moesgaard Bernberg. ”Hvis jeg skal nævne to produktområder, hvor vi er specielt stærke, må det være på indstøbningsdele til elementfabrikkerne og vandtætning/injicering til entreprenørerne” siger han. Men det omfattende sortiment med stærke internationale brands omfatter også andre betonrelaterede produkter som afstandsholdere, bygningsbærelejer, engangsforskalling, formtilbehør og meget andet.
Det erfarne og specialiserede team hos Gottfred Petersen kender alt til de udfordringer, der er på både byggepladser og elementfabrikker. En viden der bruges til at rådgive kunderne om muligheder og løsninger. Derfor sloganet ’Vi ved, hvad du taler om.’
”Det er helt grundlæggende for os, at vi skal guide kunderne godt igennem tingene. Mange er i tvivl om, hvad de mere præcist skal bruge,” forklarer Klavs Moesgaard Bernberg og påpeger, at Gottfred Petersen har været i gamet i 60 år. ”Vi ved simpelthen, hvad du taler om, og vi er rigtig gode til at lytte og rådgive,” fastslår han og påpeger, at man netop har oprettet et helt nyt salgsteam på Sjælland bestående af Helle Larsen, Hans Henrik Nørskov Mikkelsen og Bo Svendsen. Et team der tilsammen har mere end 70 års erfaring!
Gottfred Petersen har de seneste år fokuseret endnu mere på udvikling af nye produkter og nye koncepter. Dels sammen med kunder og leverandører og dels på egen hånd. Eksempelvis lancerer man nu en ny udsparingsliste i plast, der for elementfabrikkerne vil være en langt bedre og mere omkostningseffektiv løsning end de normale udsparingslister af eksempelvis træ/finér. En løsning der ikke blot forbedrer kvaliteten, men også betyder kortere procestid og længere holdbarhed end de er vant til.
Det nye koncept udstilles på BIBM Congress fra den 14. – 16. november 2021 i København, hvor man kan se produktet samt få en demonstration af løsningen.
Gottfred Petersen arbejder således løbende med udvikling på en række andre områder til gavn for kunden.