Dato: 30 nov 2023
Agilent bruger den vandtætte og brugsklare Easycret microcementløsning uden net.
Da Agilent, der leverer væsker til kræftforskning, skulle renovere en række af deres toiletter, valgte de en microcementløsning til gulv og vægge fra den spanske kvalitetsproducent Luxury Concrete og firmaet JKC MicroCement.
Årsagen til valget var at Agilent gerne ville have en dekorativ overflade med et vist spil. Samtidig ønskede Agilent en holdbar og slidstærk løsning der skulle være nem at rengøre og vedligeholde. Da rådgiver Hoffmann fik den briefing tænkte de straks på microcement.
”Microcement er en slidstærk og fugefri overfladeløsning, der er ideel til miljøer, hvor rengøring betyder meget. Her er overflader uden fuger vigtig. Og så er det en økonomisk fordelagtig løsning til projekter som dette, da den kan påføres direkte på den eksisterende overflade. Vi valgte JKC MicroCements Easycret klar til brug løsning, fordi den er vandtæt fra første lag og har den store fordel at man heller ikke behøver at bruge net i det første lag. Det sikrer en hurtigere arbejdsgang.” Lasse Højsland, Hoffmann
”Da vi blev præsenteret for løsningen med microcement og de muligheder det giver med teksturer og farvekombinationer var vi ikke i tvivl. Samtidig var det en økonomisk god løsning da vi ikke var nødt til at rive fliser ned først. Det gav næsten en besparelse på 50 %. Og den fugefri overflade betyder at de grimme flisefuger vi ofte har kæmpet med, nu er helt væk og meget nemmere at rengøre.” Agilent
JKC MicroCement har mange års erfaring indenfor overfladeløsninger til gulve og vægge.
Vores mål er at skabe brugervenlige, økonomisk fordelagtige løsninger med kvalitetsprodukter. Af den grund samarbejder vi med den spanske producent Luxury Concrete, der udvikler og producerer microcement-produkter af høj kvalitet.
Luxury Concrete holder til i spanske Valencia, hvor de i mange år har haft produktion, laboratorier, udviklings- og testfaciliteter. Her forsker de i og udvikler nye produkter og tester hele tiden deres produktion for at sikre en høj, ensartet kvalitet.
Med produkterne fra Luxury Concrete kan vi skabe fugefri overflader til nybyggeri og renovering af gulve, vægge og lofter. Finishen er slidstærk og produkterne er 100 % vandtætte fra første lag. Det betyder, at skulle der komme ridser eller lignende i topcoaten er lagene nedenunder stadig vandtætte. Det giver en ekstra tryghed for kunden.
Microcement fra Luxury Concrete er en tynd og glat overfladebelægning med en færdig dybde på 2-4 mm. Det har en hæfteevne og struktur, der betyder, at det stort set kan anvendes på alle overflader uanset om de består af klinker, fliser, beton, gips, træ eller lignende. Det gør løsningen op til 50 % billigere ift. først at rive eksisterende overflader ned og starte forfra.
Microcement fra Luxury Concrete har en række egenskaber og farvemuligheder, der betyder, at der stort set ikke er nogen begrænsninger for, hvilken overflade man kan opbygge.
Ønsker du at vide mere eller har du et projekt du gerne vil vende med os så ring på 22 60 56 95 eller skriv til os på kundeservice@jkcmicro.dk. Du kan også besøge vores showroom på Broenge 29, 2635 Ishøj eller se mere om JKC MicroCement på www.jkcmicrocement.dk.