Glas er ikke bare glas
Hærdet glas er almindeligt glas, der er blevet opvarmet til cirka 650 °C og derefter kølet hurtigt ned. Herved bliver glasset omtrent fem gange så stærkt som almindeligt glas. Hærdningen påvirker også glassets brudmønster. Når hærdet glas belastes så kraftigt, at det går i stykker, splintres det i små, kantede stumper, hvilket formindsker risikoen for alvorlige snitsår. Hærdet glas har desuden en stor varmebestandighed, idet det kan tåle temperaturer på op til 275°C. I meget sjældne tilfælde kan der være spændinger i glasset, som under særlige omstændigheder kan få det til at sprænge.
Hærdet glas påvirker ikke udefra kommende farver og lys mere end almindeligt glas. Normalt glas er svagt grønligt, hvilket er den farve, der stjæler mindst af lyset, og som giver den mindste farveforvrængning. Man siger, at farvegengivelsesindekset er højt. Hærdet glas kan kombineres med forskellige typer af funktionsglas, fx farvet glas, solbeskyttende glas eller energiglas.
Optoglas med almindeligt glas isolerer 30% bedre end tilsvarende termovinduer og har bedre U-værdi (2,2) end en 2-lags termorude. Ved anvendelse af Optoglas med specielt neutralt energiglas opnås en U-værdi på 1,7 – svarende til en 3-lags termorude (DS 418).
Fordele: