P-hus i Aarhus

Årstal (renovation): 2023 Bygherre: Boligkontoret i Aarhus afd. 22. Få alle detaljer om dette projekt med abonnement hos Byggefakta Smart

Involverede firmaer

Krüger Aquacare

Et P-hus på Illerupvej i Aarhus trængte til renovering. Betonsøjlerne udviste tegn på korrosion af armeringen og dertilhørende beton-afskalninger efter flere års udsættelse af opstigende grundfugt. Ydermere er søjlerne udsat for vejsalt og karbonatisering (CO2). Begge er stærke katalysatorer for korrosion af armering i beton. Ved en traditionel betonrenovation er det umuligt at fjerne alle korrosions katalysatorerne fra betonen, og armeringen vil derfor fortsat korrodere og ødelægge betonen inden for en relativt kort periode, til trods for en dyr og gennemgribende renovering.

Den mest anerkendte løsning til håndtering af dette problem er at installere katodisk beskyttelse. Det stopper fremadrettet korrosion i de beskyttede områder forårsaget af fx salte og karbonatisering.

Krüger står for både det detaljerede design samt udførelsen af den katodiske beskyttelse. Søjlerne beskyttes med indborede anoder af MMO belagt titanium. MMO står for mixed metal oxide og er en kombination af ædelmetaller, som giver anoderne deres unikke egenskaber. 

Gennem anoderne passerer en indstillet påtrykt jævnstrøm, som polariserer armeringsstålet til det ønskede elektrokemiske beskyttelsespotentiale. Det elektrokemiske potentiale monitoreres ved MnO2 referenceelektroder. Disse elektroder anvendes til løbende regulering af anlæggets strømforsyninger.

Katodisk beskyttelse er en bæredygtig løsning, da det fjerner behovet for fremtidige betonrenoveringer i de beskyttede områder forårsaget af korrosion.

Typisk anvendes en lav jævnspænding på 2-6 V. Strømmen afhænger af anlæggets størrelse, men ligger typisk i intervallet 10 til 1000 mA. Altså koster det ikke bygherre mange ekstra kroner på elregningen.

Opgaven er udført for boligkontoret i Aarhus i samarbejde med Norconsult og Huj A/S.


Produktkoblinger

Katodisk beskyttelse mod korrosion

Et P-hus på Illerupvej i Aarhus trængte til renovering. Betonsøjlerne udviste tegn på korrosion af armeri ...


Relaterede projekter

Israels Plads, København

Israels Plads, København

Nybygning | København | 50-70 mio kr.

Nybygning af parkeringshus/kælder i København . Selve byggeriet er påbegyndt ...


Konditaget Lüders - Parkeringshus

Konditaget Lüders - Parkeringshus

Nybygning | København | 87 Mio.Kr

Nybygning af parkeringshus/kælder i København på 7 etager . Selve byggeriet e...

Kvæsthusmolen

Kvæsthusmolen

Anlægsarbejde | København | 100 Mio.Kr

Anlægsarbejde af parkeringshus/kælder i København . Selve byggeriet er påbegy...


Parkbyen, Vejgård, P-Hus

Parkbyen, Vejgård, P-Hus

Nybygning | Aalborg | 60 mio.kr

Nybygning af parkeringshus/kælder i Aalborg på 5 etager . Selve byggeriet er ...