Annonce – Dato 10 nov 2022
Hvad gør man med en unik og bevaringsværdig ejendom med vand i kælderen?
Den ikoniske bygning i bindingsværk og kampesten på området Engholmene på Sjællandssiden af Københavns Havn - en markant bygning fra 1920, som enkelte måske husker fra Olsen Bandens sidste bedrifter - er for tiden ved at blive ombygget fra pakhus til kontorer, restaurant og cafe, mens området omkring bygningen udvikles med 11 nyanlagte øer, der rummer både boliger og erhverv. Men der er et problem: kældergulvet står i 2 cm vand.
Udfordringen i kælderen under Pakhuset kommer fra indsivende vand i støbeskellet mellem væg og gulv og i rørgennemføringerne, og oven i det stiger der fugt op i murværkets skillevægge. Traditionelt ville man sandsynligvis vælge at angribe problemet ved at grave kælderen ud og understøbe den, hvilket er en omkostningstung og tidskrævende proces med et betydeligt miljøaftryk.
Projektets totalentreprenør HIRD Entreprise A/S valgte i stedet at angribe udfordringen i samarbejde med den danske virksomhed Dolenco, som er specialister i konstruktioner under jord.
”Vi fandt ud af, at vi kunne tætne kælderen under Pakhuset indefra og opbygge gulvet uden at miste noget af den i forvejen ret sparsomme loftshøjde ved at bruge de kun 14 mm høje Dolenco Drain i en isoleret dobbeltkonstruktion med dræn, isolering og et afsluttende overgulv,” fortæller Morten Gerber, som er projektchef i HIRD.
”Ved at bruge Dolenco Drain og Dolenco Seal i løsningen sparede vi udgravning og understøbning, og samtidig fik vi reduceret tidsforbruget fra omkring 3 måneder og helt ned til en uge!”
Glenn Jaes, som er administrerende direktør i HIRD, fortæller, at løsningen sparede projektet for næsten 75 % af budgettet, og at det samlede CO₂-aftryk blev nedbragt med ikke mindre end 85 %.
”Vi har – både som branche og som virksomhed – stort fokus på miljøbelastningen, så en markant reduktion i brugen af beton i et projekt som det her, og dermed en reduktion i en af byggeriets rigtig tunge miljøfaktorer, er i sig selv en kæmpe gevinst for os,” fremhæver han.
Projektet er en del af en større udbygning af området til en ny og stemningsfyldt kanalby, som blev indledt tilbage i 2014. Renovering af pakhuset blev igangsat sidste år og forventes klar i løbet af 2022.
Yderligere information: www.dolenco.dk og www.dolencodrain.com, tlf. 4752 4752.