Piers

Piers er navnet på et nyt projekt med luksusboliger, som REKA Gruppen og KPC står bag i et samarbejde med advokatfirmaet Kirk Larsen. Og navnet siger, hvad det handler om: Fem nye moler ud i vandet, som nu bliver bebygget med 45 eksklusive boliger. De første 18 boliger bliver sat til salg 20. januar og forventes at være klar til indflytning medio 2020.
Piers ligger ved Teglholmen, som engang var området, der producerede teglsten til byggeri i hele København. I dag er den gamle lergrav forvandlet til havnebassin, og moderne, arkitekttegnede boliger har overtaget industriens plads. Her kan man bo, hvis man har råd og drømmer om at være omgivet af vand på alle sider - i et åndehul i København. 

KPC er totalentreprenør og projektudvikler/medejer af Piers. KPC er en af Danmarks førende totalentreprenører og projektudviklere. I knap 40 år har KPC opført boligejendomme og har stor erfaring med prestigebyggeri. REKA Gruppen fra Varde er en erfaren partner i boligbyggerier i Hovedstadsområdet. Siden 1994 har REKA Gruppen udviklet/opført mere end 5.000 boliger – både helårs- og ferieboliger. REKA Gruppen er også kendt for udvikling og salg af Nordeuropas største ferie- og oplevelsescenter, Lalandia Billund, samt Lalandia i Rødby.

Inspiration fra Holmen

Byggeriet er netop gået i gang, og resultatet bliver luksusboliger, som er tegnet med inspiration fra de historiske bygninger på Holmen. Terrasser i stueplan giver direkte adgang til vandet, og på tagene bliver der opført takkede taghuse, som ligner sejl, samt tagterrasser med en sjælden udsigt over havnen, byen og Amager Fælled lige overfor. Aarstiderne Arkitekter i samarbejde med Holscher Nordberg er arkitekterne bag, der fik til opgave at tegne Piers. Byhusene og ejerlejlighederne på det 6.000 kvadratmeter store jordstykke på de fem piers skulle være eksklusive, nordiske og maritime i stilen og udnytte lyset, udsigten til vand, naturen og København optimalt.

Boligerne bliver fra 106 til 154 kvadratmeter, og priserne kommer til at ligge fra 4,9 mio. kr. til 9,5 mio. kr. Oveni kan man fx købe en p-plads, leje en plads til båden eller bare sætte kajakken i vandet fra hoveddøren. Der er direkte adgang til Københavns kanal. 

Få alle detaljer om dette projekt med abonnement hos FaktaNet Live

Relaterede projekter

A/B Møntmestergården

A/B Møntmestergården

København NV

Andelsboligforeningen Møntmestergården er en andelsboligforening beliggende...


AAB Vejle - Afdeling 17, Møllevangen

AAB Vejle - Afdeling 17, Møllevangen

Udv.renovering | Vejle | 270 Mio.kr

Udv.renovering af boligbyggeri m.m. svarende til 40 bygninger i Vejle med 619...


AFI Vokovice Prague

AFI Vokovice Prague

Prague 6-Vokovice

Opførelse af bolig og kontorlokaler. Dette moderne boligtårn er opført som ...


Åhusene

Åhusene

Nybygning | Aarhus | 400-450 Mio.Kr

Nybygning af boligbyggeri m.m. svarende til 9 bygninger i Aarhus med 432 lejl...