Annonce – Dato 22 sep 2022
Beckhoff bygningsautomation tjener sig selv ind på den lange bane.
Det er en stor investering at etablere en erhvervsejendom. Derfor kan det undre, at op mod 70 % af nyetablerede erhvervsejendomme ikke fra start er udstyret med ny teknologi, der optimerer energi, drift, vedligeholdelse og arbejdskomfort. En intelligent bygning sætter mennesket i centrum, og netop det gør hele forskellen.
Det er et uomtvisteligt faktum, at bygninger er en af de store klimasyndere. De står for ca. 40 % af energiforbruget og har derfor store optimeringspotentialer. Både i forhold til klimaet, da intelligente bygninger kan optimere CO₂-udledningen med 30-50 %, men også i forhold til at få øget indsigt i bygningen og den måde, den anvendes på.
Bygningsautomation griber ind i mange forskellige fagområder - el, VVS, ventilation, alarmering, brandsikring, mv. - og går under forskellige overlappende betegnelser, som BAS, IBI og CTS. Derfor fortolkes bygningsautomation på forskellige måder, og den komplette palet af muligheder kan nemt overses.
Det er rigtigt godt, at lyset automatisk slukker og varmen automatisk sættes ned, når der ikke længere er bevægelse i et rum. Men bygningsautomation skaber for alvor værdi, når man indsamler og analyserer de mange data, som bygningen genererer – og parrer disse med eksterne datakilder. Med teknologier som IoT (Internet of Things), data analytics og machine learning skaber man reelt Smart Buildings, der selv overtager styringen baseret på et oplyst og veldokumenteret kildegrundlag.
Intelligente bygninger giver værdifuld viden til bygherre, byggerådgivere og arkitekter, fordi de indsamler data fra mange forskellige kilder og gennem avanceret dataanalyse skaber ny viden om bygningens forfatning og anvendelse. Alt det man ikke kan se med det blotte øje, kan man få svar på vha. sensorer og visionsteknologi.
Derudover optimeres energiforbruget markant. Bygningen optimerer lys, varme og luft i forhold til alle live-værdier, som kan monitoreres i realtid, herunder udetemperatur, luftfugtighed, vindretning og solens strålingsniveau. Man kan få et ret præcist billede af, hvordan bygningen lever i hverdagen, og hvor man kan skabe energibesparelser – uden at forringe komforten for nogen.
Sidst, men ikke mindst, sætter intelligente bygninger mennesket i centrum. Baseret på realtidsdata, som indsamles og analyseres, tilpasser bygningen sig de mennesker, der bor eller arbejder i den. Hvis der i virksomhedens kalender er lagt et todages seminar ind for alle medarbejdere, skruer bygningen automatisk ned for forbruget de to dage. Hvis DMI varsler hedebølge i morgen, tilpasser den intelligente bygning sig automatisk derefter. Data fra flere bygninger kan flettes sammen til benchmarking, ligesom man kan sammenkoble data fra Smart Buildings med Smart City, herunder trafik og offentlig transport.
Bygningsautomation er en ekstra omkostning i budgettet. Men pengene bliver tjent ind på den lange bane og giver uvurderlig indsigt, som bygherre ikke kan få andre steder. Derfor kan bygherre med stor fordel stille mere specifikke krav – ligesom arkitekt og byggerådgiver kan lægge op til nytænkning i udbudsmaterialet.
Mød vores account manager på building automation, Morten Rasmussen, på Light + Building i Frankfurt eller kontakt ham på Morten.rasmussen@beckhoff.com eller mob: 21812218.
Læs mere om Beckhoff Danmarks intelligente kontrolløsninger
Læs mere om Light + Building 2022