Annonce – Dato 28 jun 2018
Se de 5 fordele ved miljøscreening af ejendomme
Forud for ethvert byggeprojekt er det i dag et lovkrav, at bygherre har sikret sig at der er lavet en miljøscreening. Som en af de førende miljørådgivere i nedrivnings- og byggebranchen kan Dansk Center For Miljøscreening (DCFM) hjælpe med at udarbejde en miljørapport, der kan læses og forstås af enhver.
Affaldsbekendtgørelsen fra 1. januar 2013 indeholder krav om at foretage en anmeldelse af stort set alle bygningsarbejder, hvor der fremkommer mere end 1 ton affald, hvis sagen vedrører mere end 10 m² og/eller hvis ejendommen er opført eller renoveret i perioden 1950 – 1977. I forbindelse med anmeldelsen skal der gennemføres en PCB-screening og derefter muligvis en PCB-kortlægning. Men man har altså også pligt til at undersøge for asbest, tungmetaller mv. Bygherre er ansvarlig for screening, anmeldelse og dokumentation af korrekt bortskaffet byggeaffald.
DCFM kortlægger alle typer af de uønskede stoffer inden arbejdet bydes ud. Bygherre får ganske enkelt en miljørapport, som er udarbejdet i et sprog der kan læses og forstås af alle. Man får således et indgående kendskab til opgavens karakter, ligesom man nemt kan danne sig et overblik over det økonomiske aspekt. Med andre ord: Ingen ubehagelige overraskelser, ingen store ekstraregninger og ingen problemer med myndighederne.
Ved ethvert byggeri skal der som regel også flyttes jord. DCFM kan forestå alt fra færdig §8- eller §19-ansøgning til første spadestik med alt hvad det indebærer. DCFM tilbyder ganske simpelt alt fra forhistorisk dataindsamling til poreluftprøver, jordprøver, til PID-måling af jordprøver samt geoteknisk rådgivning vedr. jordbunds- og grundvandsforhold.
På V2-kortlagte grunde er der jordforurening som kan skade grundvandet. Regnvand kan sagtens være 50-100 år om at nå ned til grundvandet, inden det igen kan pumpes op som drikkevand. Der kan være mange årsager til forurening, eksempelvis hul på olie- og benzintanke, eller anvendelse af plantegifte fra haver eller landbrug. DCFM udfører akkrediterede kemiske og mikrobiologiske vandprøver i overensstemmelse med drikkevandsbekendtgørelsen, hvad enten der er tale om drikkevand, grundvand eller kildevand.
Der findes skimmelsvampe overalt, og svampene findes i mange forskellige farver og former. Nogle skimmelsvampe udskiller sundhedsskadelige stoffer, som kan give symptomer som fx åndedrætsbesvær, hovedpine, irriterede øjne og koncentrationsbesvær. Skimmel forekommer i både gamle ejendomme og i nybyggeri.
DCFM har specialiseret sig i rådgivning omkring skimmelsvamp og kan lokalisere og lave akut afhjælpning for fjernelse af skimmelangreb, endda helt uden brug af kemikalier. I mange tilfælde kan DCFM dræbe skimmel i lukkede konstruktioner uden de store forudgående destruktive indgreb – det er både god økonomi og samtidig tidsbesparende.
DCFM har specialiseret sig i screening og kortlægning af ejendomme for skadelige stoffer og har certificerede medarbejdere, der screener bygninger og byggematerialer for de hyppigst forekommende stoffer. Det sker i samarbejde med anerkendte og akkrediterede laboratorier.
Udover miljøscreening af ejendomme er DCFM rådgivende og tilsynsførende i miljøsanerings- og nedrivningsprojekter. Endvidere tilbyder DCFM geotekniske undersøgelser, landmåling, poreluft, due diligence mv.
Yderligere information, kontakt: www.miljøscreening.dk, tlf. 91 522 522.