Et højteknologisk tyverisikringssystem fra Siemens kan automatisk tilkobles om aftenen, når alle medarbejdere har forladt virksomheden, og det vil kun give alarm, hvis nogen efterfølgende prøver at tvinge sig adgang til bygningen. I samme sekund alarmen lyder, modtages den på kontrolcentralen, og den ansvarlige på virksomheden får besked samtidig med, at en vægter sendes til åstedet.