Annonce – Dato 6 Feb 2020
Sky-Work har rådgivet Pakhusene i Aarhus Ø om montering af en Harken Longspan skinne. En næsten usynlig del af bygningens originaldesign, der blandt andet har gjort fugearbejdet legende let for to af firmaets sky-workere.
Pakhusene har valgt Harken Longspan skinnen for at sikre, at Sky-Works håndværkere og vinduespudsere kan bevæge sig ubesværet og sideværts rundt på bygningen. Det sikrer, at renoverings- og rengøringsarbejde hurtigt kan blive løst uden brug af lift eller stillads. Netop på Aarhus Ø er det en kæmpe fordel, fordi mange bygninger er omkranset af både vand og smalle gangstier, der gør det vanskeligt at opstille netop stillads eller lift.
Ved både byggeri og renovering kan der opstå situationer, hvor hverken lift, stillads eller kran er den oplagte løsning til at understøtte arbejdet i højden. Hos Sky-Work hjælper de byggeri, industri og virksomheder med rope access-løsninger som et fleksibelt, økonomisk og sikkert alternativ til lift, stillads og kran. Sky-Works professionelle og uddannede fagfolk løser alt fra simple vedligeholdelsesopgaver som fugearbejde, udskiftning af tagbelægning eller facaderens til specialopgaver i industrien og installation af integrerede rope-access løsninger.
Yderligere information: www.skywork.dk, tlf. 9191 9158.