Skydoor skydedør er optaget/registreret i databasen for byggeprodukter, som kan anvendes/indgå i Svanemærket byggeri.
Skydedøre fra SKYDOOR forberedt til liftskinne gennemføring er produceret i FSC certificeret ovntørret træ i bedste kvalitet. Alle døre fra SKYDOOR er dansk produceret og samlet på egen fabrik på Fyn.
Elementerne leveres samlet med dørplade monteret og kan nemt og hurtigt monteres, uden store omkostninger til isættelse. Dørene kan leveres adskilte, hvor trange adgangs- eller pladsforhold kræver det.
Handicapvenlige døre fra SKYDOOR forberedt for lift skinnegennemføring ligner de øvrige skydedøre i sortimentet, hvilket giver en fordel når der skal tages hensyn til det visuelle resultat, i bygninger med behov for at have andre typer af skydedøre monteret.
SKYDOOR skyde-drejedøre er den ergonomisk rigtige, pladsbesparende skydedørsløsning der anvendes der hvor der er behov for stor og fleksibel døråbning.
En skyde-drejedør består af 2 døre i samme trækonstruktion / karm. Den ene er hængslet og den anden er skydedør. Døren kan anvendes som ”lille døråbning” f.eks. 900 mm til kørestol og ”stor døråbning” f.eks. 2000 mm til seng m.m. Med et enkelt greb fastgøres skydedøren og den hængslede dør frigøres, herefter drejes hele dørpartiet til ”stor døråbning”.
Dørene er velegnede til bl.a. ældreboliger, handicapboliger, plejeboliger o.lign. hvor fleksibiliteten og den store døråbning ofte er en nødvendighed. Med et enkelt greb fastgøres skydedøren og den hængslede dør frigøres, herefter kan hele dørpartiet drejes til en’ stor døråbning.