Annonce – Dato 13 Dec 2024
Svedbergs letter projekteringen af badeværelser med samlet inspirerende og brugervenligt projekteringsunivers
Når badeværelserne skal være stilrene, minimalistiske og samtidigt holde i mange år, er Project Line fra Svedbergs et oplagt valg. Den svenske producent er så specialiseret i projektbyggerier med badeværelser, at den har lanceret en speciel serie af badeværelseselementer til projektbyggeri.
Project Line fås i standardmål og farverne hvid og grå. Det tager derfor kort tid at projektere badeværelser – selv i projekter med mange forskellige boligmål. Under den enkle overflade gemmer der sig en stor gevinst for projektbyggerier. Hele serien er nemlig udført i slidstærke materialer med 5 års garanti på melamin-overflader og lang levetid på det fugtbestandige træ under dem.
Svedbergs indgår i mange projektbyggerier og har derfor også udviklet et online univers til at lette projekteringen af dem. Professionelle kunder kan spare tid ved at projektere badeværelser i Svedbergs samlede værktøj, hvor man kan tegne, visualisere, vælge produkter, se produktegenskaber og priser.
På siden er der også samlet en række referencebyggerier fra hele Skandinavien, så man kan lade sig inspirere og styrke sine salgsmuligheder ved at henvise til billeder fra færdige projekter. Blandt projekterne finder man både badeværelser fra hoteller, hele opgange og enfamiliehuse.
Svedbergs bruger EcoVadis målinger til at evaluere fremskridt i sit arbejde med bæredygtighed, social ansvarlighed og etisk forretningsdrift. Ud af de flere end 130.000 vurderede virksomheder er Svedbergs koncernen nu blandt de bedste 15 % for andet år i træk.
Baggrunden for den fine rangering er blandt andet, at Svedbergs stiller store krav til sine leverandører. Gennemgribende CO2-beregninger har vist, at cirka 98 % af koncernens miljøpåvirkning sker i scope 3 – gennem forsyningskæden og transport. Fra 2021 til 2023 er netop de udledninger beskåret med 17,2 %.
For at sænke sine udledninger endnu mere har Svedbergs udledninger med i overvejelserne helt fra designfasen på nye produkter. Svedbergs arbejder mod udelukkende at bruge miljøcertificeret træ fra holdbart skovbrug i sin produktion.
Mange producenter bruger de samme elementer til køkken og bad. Svedbergs elementer til badeværelser er udviklet specifikt til at modstå mange års brug i fugtige omgivelser. Dermed undgår man store problemer.
“Når man bruger et køkkenelement på badeværelset, ser man allerede efter ét eller få år tydelige tegn på, at elementerne optager fugt. Vores træ er skabt til at modstå fugten på et badeværelse og vil derfor holde sig intakt i overraskende mange år,” forklarer Nicolaj Ahlström, landechef i Danmark for Svedbergs.
Svedbergs har produceret kvalitetsprodukter til badeværelser siden 1962. Den svenske virksomhed er markedsførende i Norden og en foretrukket samarbejdspartner på projektbyggeri i hele Skandinavien.
Yderligere information: Nicolaj Ahlström, e-mail: Nicolaj.Ahlstrom@svedbergs.dk, tlf.: 20526677