Annonce – Dato 5 jan 2024
V. Meyer A/S udviklede helt ny Vertico facadetegl i farven ”Champagne White” til HOFORs nye Energicentral.
Teglfacade-leverandøren V. Meyer A/S var med i projektet, da Energicentralen skulle opføres for HOFOR ved det fremtidige grønne område Kranparken i Københavns Nordhavn.
Den ny miljøvenlige Energicentral stod i det tidligere forår 2023 færdig med en smuk facade beklædt med Vertico facadetegl i en helt ny farve - Champagne White. Forud lå ni måneders samarbejde mellem teglfacade-leverandøren og By & Havn, Gottlieb Paludan Architects og LM Byg.
Undervejs i forløbet præsenterede teglfacade-leverandøren blandt andet forskellige farveprøver og mock up for at finde det frem til det bedste udtryk til facaden, inden den endelige farve blev godkendt.
”Det har været spændende, udviklende, lærerigt og til tider udfordrende for alle parter i projektet. Det smukke resultat er opnået gennem god dialog og sparring med løsningsorienterede samarbejdspartnere i hele projekteringen af diverse facade-detaljer og løsninger,” siger salgsdirektør hos V. Meyer A/S, Andreas Qvade.
”Som teglfacade-leverandør har det været en kæmpe og lærerig fornøjelse at være en del af dette spændende projekt, og vi er meget stolte af det resultat, vi i dag ser i Nordhavnen,” siger salgsdirektøren hos V. Meyer.
Bygningskonstruktør og arkitekt Bjartur Fríði Clementsen fra V. Meyer var i forløbet i løbende dialog med de involverede parter og leverede input fra teglfacade-leverandøren til projektering og detaljer.
Fra entreprenøren LM Byg A/S lyder der ros til teglfacade-leverandøren for at deltage så aktivt i projektet.
”Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med en yderst kompetent tegl-leverandør, der imødekommer de udfordringer, der kan være i sådan et projekt. I den tid, hvor projektet har stået på, har alle parametre i byggebranchen været udfordret, og byggepladserne har været udfordrede på leveringstider, priser, produkter med mere, så det er virkelig fantastisk at have en leverandør som V. Meyer, der forpligter sig 100 procent til at holde det, de lover,” siger senior projektchef fra LM Byg A/S, Thomas Ginsbo.
Salgschef Christian Ulrich hos XL-byg Grønvold & Schou A/S oplevede i samarbejdet, at salgsdirektøren og arkitekten fra V. Meyer tog ejerskab på projektet og gjorde deres ypperste for at få det i mål.
”Der har hele vejen igennem projektet været en god og konstruktiv dialog med V. Meyer. Igen må jeg bare sige, at samarbejdet har været en fornøjelse. De beviser virkelig, hvorfor de differentierer sig fra andre leverandører på markedet," siger salgschef Christian Ulrich hos XL-byg Grønvold & Schou A/S.
Vertico facadetegl er produceret af 100 procent skiferler, som gør teglet ekstremt stærkt, og med en meget lav vandoptagelse på kun 2-3 procent er det samtidig også meget let. Efter opsætningen er Vertico facadetegl yderst modstandsdygtig overfor smuds og alger. Der gives 40 års total garanti på Meyer-Holsen Vertico skærmtegl. Vertico monteres med Usynlig montage uden anvendes af skruer men ved brug af panteret klip. Se video her
V. Meyer A/S er en miljøbevidst moderne virksomhed, grundlagt i 1907. Virksomheden tilbyder kvalitetsprodukter indenfor tegltagsten, facadetegl samt naturskifer til både facade og tag. V. Meyer sætter en ære i at være serviceminded og fleksibel og have et godt samarbejde med forhandlere og øvrige samarbejdspartnere.
Yderligere information: Bjartur Clemmentsen, email: bc@vmeyer.dk, tlf.: 20132525