Annonce – Dato 17 Aug 2023
Fremtidssikret sne- og fuglestop til bølgetagplader produceret af genanvendeligt plast.
EXPO-NET Danmark A/S udviklede sne- og fuglestop til B6 og B9. Efter stor succes og flere opfordringer har EXPO-NET Danmark A/S nu også udviklet sne- og fuglestop til bølgetaget B7.
Bruger man disse fugleklodser, får man en nem og effektiv løsning på de velkendte problemer med fygesne, fugle, større insekter, og hvad der ellers finder vej under bølgetagplader og ind på loftsarealerne.
Med fugleklodserne B6 og B9 opnår man endvidere den store fordel, at man har fået et universalprodukt, der kan monteres både ved tagfod og ved rygning. Ved tagfoden kan fugleklodsen fastgøres på den nederste lægte eller på sternbrættet ved hjælp af et søm gennem den praktiske sømkant.
Ved rygningen kan B6, B7 og B9 skrues fast i tagpladen, eller man kan lægge en klat fugemasse i begge ender. Fugemassen fastholder fugleklodsen, indtil rygningspladen er blevet monteret og fastholder den. Når fugleklodsen er monteret, vil det ikke være muligt for fugle at pille den ud.
Der er – afhængig af tagpladetype (B6, B7 eller B9) – en udluftning på mellem ca. 110 cm² og helt op til 125 cm² pr. løbende meter tag, og dermed er kravet fra tagpladeproducenterne om udluftningen overholdt. Hvis elementet er monteret både ved tagfoden samt i begge sider af rygningspladen, vil udluftningen faktisk være fire gange større, end det minimum kræves.
En anden fordel ved fugleklodserne er, at de kan monteres både under etablerede tage, hvor man løsner tagskruerne og derefter skubber sne-og fuglestop elementet på plads, og ved pålægning af nye tage. Et helt igennem unikt produkt fremstillet af polyethylen, der ikke vil blive nedbrudt af vejr og vind.
Se mere på www.expo-net.dk og download vores brochure samt monteringsvejledning.
Yderligere information: Tlf. 98 92 21 22, e-mail: salg@expo-net.dk
Produkt: Armeringsnet
Produkt: Armeringsnet