Annonce – Dato 21 maj 2024
Hz Acoustic er også leverandør til spændende og lidt anderledes projekter.
Udover vores daglige leverancer af fugefri akustiklofter til både nybyggeri og renoveringer har vi også en række spændende og lidt anderledes projekter.
I Göteborg er man i gang med at bygge en ny jernbaneinfrastruktur med navn Västlänken, som er en tunnel, der skal øge kapaciteten og reducere rejsetiden for rejsende til og fra Göteborg. Samtidig bliver der opført tre underjordiske stationer med en helt ny hovedbanegård.
Det er arkitektfirmaet Kanozi, der står for opførelsen af to af de tre stationer, herunder den nye hovedbanegård, og de har valgt Hz Acoustic til at levere mere end 3.500 kvadratmeter af vores Hz Dual løsning til projektet, så de mange rejsende får en god akustikoplevelse, når de rejser gennem hovedbanegården.
Da det gamle artilleriværksted, Kuglegården, der ligger som en adgangsport til Holmen, skulle renoveres, stillede det store krav til den rette akustikløsning.
Det gamle arsenal på Holmen blev tegnet af arkitekt Philip de Lange i 1742, som Danmarks nye flådebase. Det skulle sende et tydeligt signal til andre lande om vores kongeriges magt og styrke.
Byggeselskabet Mogens de Linde overtog området fra forsvaret, og har siden både med arbejds- og fløjlshandsker renoveret området, som nu er kontorer og showrooms for bl.a. Louis Poulsen og Bolia.com.
For at få funktionalitet og æstetik til at gå hånd i hånd og i respekt for den gamle ejendom, blev det en akustikløsning fra Hz Acoustic.
I Gilleleje er man i gang med at ombygge og udbygge det gamle rådhus fra 1939 til et moderne spa- og konferencehotel med knap 40 værelser, restaurant, wellness-område og meget mere.
Ambitionen er at bevare sjælen fra de fine gamle bygninger, men også give dem en mere bæredygtig profil. Det var derfor et oplagt valg at kigge på en akustikløsning fra Hz Acoustic installeret af Dk Akustik.
Hos Hz Acoustic er vi stolte af, at til stadighed flere og flere vælger at implementere vores produkter i både nybyggerier og renoveringer. For os er god akustik ikke kun et spørgsmål om god lyd, det er et spørgsmål om livskvalitet. Uanset om det er på arbejdspladsen eller hjemme hos os selv, så påvirker lyd os, når den bliver til støj, fordi den kastes rundt på hårde overflader.
Udover at have unikke lydabsorberende egenskaber, så kan vores løsninger implementeres stort set uden tab af loftshøjde. Samtidig er de både helt glatte og uden synlige samlinger.
Billeder er én ting, men vil du gerne have vores produkt i hånden, så du ved selvsyn kan se og mærke, at kvalitet ikke bare er tomme ord for os, så sender vi meget gerne vareprøver på vores forskellige produkter.
Vi står også meget gerne til rådighed med råd og vejledning i forhold til dit projekt. Der er mange parametre for, hvilke af vores produkter, der er det mest fordelagtige til netop dit projekt.
Kontakt vores salgschef Karsten Hansen på kh@hzas.dk for prøver, information og rådgivning.