Annonce – Dato 13 Dec 2024
Når gamle faldstammer skal renoveres, tænker mange på strømpeforing. Men der findes en mere skånsom og besparende løsning.
Strømpeforing har i mange år været den foretrukne tilgang, når ældre faldstammer skulle renoveres. Med strømpeforing sparer man det store arbejde med at fjerne gamle installationer og montere nye faldstammer. Men strømpeforing tager lang tid og er til større gene for beboerne end relining.
En af de store udfordringer ved strømpeforing af faldstammer er de midlertidige installationer, som beboerne kan bruge, mens deres egne bad og toiletter er ude af drift. Derfor anbefaler Proline – der er markedsledende totalleverandør inden for rørrenovering – at man i stedet vælger relining.
“Relining koster typisk kun det halve af strømpeforing. Det er bedst til lodrette rør inde i bygningen. Vandrette rør under jorden skal stadig helst strømpefores,” forklarer Per Jørgensen, salgskonsulent hos Proline Danmark A/S.
Selvom relining er relativt nyt i Danmark, har hans kolleger i Sverige tilbudt det de seneste 30 år. Det er altså en veldokumenteret metode til at sikre faldstammer nyt liv og kan holde i mere end 50 år. Proline har forfinet det i sin egen Proline-metode.
Relining er en indvendig overfladebehandling med polyesterplast. Faldstammerne renses grundigt, tørres og der støbes en ny, tæt og glat overflade. Proline giver 10 års garanti på korrekt udført arbejde – ofte mere end man kan få ved installationen af nye faldstammer. Metoden giver dermed god mening, når man skal regne på opgaven. Den vækker også begejstring blandt beboere.
Prolines medarbejdere har så stor erfaring med relining, at de efterlader fuldt funktionsdygtige faldstammer mellem hver arbejdsdag. Når de går hjem om eftermiddagen, er alle toiletter og vandlåse monteret, så beboerne kan bruge alle afløb frem til næste morgen.
Når håndværkerne møder ind, afmonterer de igen, skyller af, og fortsætter arbejdet med at skabe den ubrudte relining gennem hele systemet. Mens rådgivere gerne vil skære udgiften til vogne med bad og toilet væk, er beboerne tit henrykte over at kunne leve videre som normalt.
“Alle er glade for den her tilgang. Vi får tit ros af beboerne, og flere siger, de vil give os positive anmeldelser på Trustpilot. Så det betyder virkelig meget for dem at kunne gå i bad og på toilet, som de plejer,” siger Per Jørgensen.
Når reliningen er påført, tager det maksimalt halvanden time om at tørre op. Derfor kan Proline sørge for, at alle rør er tørre og klar til brug, før de forlader pladsen for dagen.
Proline bruger lidt ekstra tid på at montere toiletter og vandlåse sidst på hver arbejdsdag. Alligevel tager det blot fire arbejdsdage at reline faldstammerne i en typisk opgang med 10-12 lejligheder. Det sker også, at de bliver færdige på endnu kortere tid.
Gamle faldstammer kan gemme på mange ufordringer. I enkelte tilfælde kan de være så porøse, at den eneste rigtige løsning er at strømpefore dem. Reliningens udfordring i de tilfælde er, at den skal have et godt og rent underlag at sidde fast på. Hvis der går hul enkelte steder på en faldstamme, mens håndværkerne er ved at rense den, monterer Proline et lille stykke strømpe til at dække området. Derefter kan de reline ovenpå reparationen og fortsætte den almindelige relining i resten af bygningen uden det ændrer tidplanen.
Proline er i det hele taget meget fokuserede på at løse udfordringerne, når de dukker op. Har beboerne brug for at flytte tidspunkter for arbejdet, strækker håndværkerne sig langt for at få det til at lykkes.
Håndværkerne arbejder længe fire dage om ugen og holder så lange weekender. Det skyldes, at mange arbejder hjemme, holder fri eller er tidligt hjemme om fredagen. Så er det alt for ofte til gene for dem at skulle undvære bad og toilet i løbet af dagen.
Relining er en overfladebehandling på mellem 3 og 4 mm og er godkendt under rørcenteranvisningen 022 – renovering af faldstammesystemer.
Proline Danmark er en del af Proline Group – en koncern med afdelinger i seks europæiske lande. Proline er markedsledende totalleverandør inden for rørrenovering. De tilbyder effektive, fleksible løsninger til istandsættelse af regn- og spildevandsledninger så smidigt og billigt som muligt for både husejere og beboere.
Yderligere information: Per Jørgensen, e-mail: pj@proline-group.dk, tlf.: 27585410.