Annonce – Dato 13 jan 2022
Perlatoren eller luftblanderen er den del, som sidder på enden af tuden på en vandhane. Den blander vandet med luft og sikrer, at man får en dejlig blød vandstråle, og det føles som om man får mere vand ud. Når der blandes luft i vandet, har det forsat samme skylleevne, som hvis der ikke er luft i. Samtidig sikrer luften i perlatorer, at vandet ikke sprøjter til alle sider.
Man kan ikke umiddelbart se, om man har en perlator som giver 10 eller 15 liter, og derfor anbefales det at få dem udskiftet, således man ved hvor meget vand der løber igennem armaturet. Tidligere gav et køkken-armatur op til 12-14 liter pr. minut, hvor man i dag vil anbefale 8-10 liter og stadig have den samme komfort.
På håndvask-armaturer var det tidligere 8-10 liter pr minut, men i dag anbefales der 4-6 liter pr. minut. På armatur til brusebad var det tidligere 16- 18 liter pr. minut – i dag anbefales 10-12 liter, og det kan man begrænse ved at sætte en flow-begrænser mellem bruserslange og håndbruseren.
En typisk dansk familie på 2 vokse og 2 børn bruger mellem 140 m³ til 200 m³ pr. år - halvdelen går til bad og personlig hygiejne, resten bruges til toilet samt vask m.m.
Prisen på 140 m³ er ca. 10.000 kroner om året, så ved at ændre til perlatorer fra Neoperl på alle armaturerne vil man kunne spare ca. 2.500 kroner om året hver år.
Perlatorer kan købes hos VVS Installatøren eller via nettet. Installatøren kan skifte disse eller man kan selv skifte dem - det er meget enkelt og besparelsen kommer fra dag 1.
Det offentlige vil på samme måde kunne spare rigtig mange penge ved at ændre dette på alle deres bygninger.
Læs mere om Neoperl's innovative drikkevandsløsninger her, tlf. 8645 46 44.