Annonce – Dato 23 Feb 2021
VTO - Vils Tegloverliggere A/S - er netop begyndt sine leverancer til den nye fakultetsbygning til Aalborg Universitet, AAU Sund. Det 22.400 m2 store byggeri, der opføres i tilknytning til Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU) i Aalborg Øst, vil rumme forsknings- og studiefaciliteter samt administrative funktioner. Det består af to atriumbygninger og en mellembygning, der forbinder dem.
Til AAU Sund er der valgt en enkel og tidløs nuance på teglet. Hver etage er ophængt med VTO’s konsoller for at fremhæve bygningens eksklusive facade. Konsollerne er specialudviklede til at fastholde de aluminiumsprofiler, der giver det unikke facadeudtryk.
Løsningen til AAU Sund er den samme som ved teglfacaderne på NAU, hvor Vils Tegloverliggere A/S også var leverandør. Virksomheden på Mors producerer tegloverliggere, sålbænke, betonbjælker, tegllofter, buer, konsolløsninger og meget mere til større og mindre byggeprojekter. Byggeriet af AAU Sund forventes at stå færdigt i 2022.
VTO er i øjeblikket involveret i flere andre interessante projekter – og leverer bl.a. Østre Landsret, Alboa Aarhus, Skejbyvej BF 11 + 12. Desuden Generationernes Frederiksberg samt en række byggeprojekter i Norge.
VTO – Vils Tegloverliggere A/S – har siden 1983 produceret tegloverliggere af høj kvalitet med udgangspunkt i hver enkelt kundes behov.
Gennem årene er andre produkter kommet til. Konsolophængte løsninger og betonsålbænke er der stor efterspørgsel på – og har kunden et specielt ønske, så forsøger vi at opfylde det.