STEINEL RS PRO Connect 5100 LED-sensorarmatur

Annonce – Dato 3 nov 2020

RS PRO Connect 5100 LED er et nyt armatur med mange tekniske innovative og nyskabende løsninger. Perfekt til garager, parkeringshuse, industri, kælder, værksted osv. Kommunikationen mellem armaturerne i Connect 5100 serien sker via Bluetooth, og takket være Mesh-teknologien er der ingen begrænsninger i afstanden mellem det første og det sidste armatur i installationen.

STEINEL RS PRO Connect 5100 LED-sensorarmaturEt energieffektivt og fleksibelt belysningssystem fra tyske STEINELConnect 5100 serien sker via Bluetoot

Alle Indstillinger for Connect 5100 er app-baseret via STEINELs gratis app SMART REMOTE. Derfor er det meget enkelt at oprette både store og små belysningsgrupper uden trækning af særlige ledninger. Hvert armatur kræver kun 230V, da al styring foregår trådløst mellem armaturerne. Desuden er det hurtigt og smidigt at ændre belysningsanlægget når lokalernes funktion skal ændres eller udvides. RS PRO Connect 5100 er udstyret med den nyeste LED-teknologi og Steinels nye adaptive sensor. Alt dette giver tilsammen et energieffektivt og fleksibelt belysningssystem med meget lave driftsomkostninger og minimal vedligeholdelse.

Kommunikation

Kommunikationen mellem armaturerne sker via Bluetooth. Takket være Mesh-teknologien sender armaturet signalet videre fra armatur til armatur, så der er ingen begrænsninger i afstanden mellem første og sidste armatur i belysningsgruppen. Derfor er der næsten ingen grænser for hvor store installationer, der kan programmeres med denne løsning.

Montage

Enkel montering med to fastgørelsesklemmer, der skrues i loftet, hvorefter armaturet klikkes fast i den langsgående rille. Armaturet er gennemfortrådet, med skrueløs klemrække og forskruning i begge ender, for en fleksibel installation.

Fleksibel og smidig

Connect 5100 konfigureres direkte via en adgangskodebeskyttet Bluetooth-forbindelse fra Smartphonen. Armaturets funktioner som belysningsgruppe, sensorens rækkevidde, grund- og hovedlysniveau, efterlystid, tilstødende zoner, etc. kan hurtigt og smidigt indstilles via appen.

Adaptiv sensor

STEINELs unikke HF-sensor har et overvågningsområde på Ø 1-12 m. Rækkevidden indstilles trinløst via SMART REMOTE App’en. Sensorens rækkevidde kan tillige afskærmes mekanisk i fire forskellige retninger. Sensoren er adaptiv og kan tilpasses bevægelses- eller tilstedeværelsesdetektering.

Nem oprettelse, nem ændring, nem opgradering

Takket være Connect 5100’s integrerede Bluetooth-kommunikation er det nemt og bekvemt at oprette belysningsgrupper. Desuden er det lige så nemt og omkostningseffektivt at ændre eller opgradere belysningssystemet, hvis lokalernes anvendelse eller udformning ændres. Ved at oprette tilstødende zoner kan flere belysningsgrupper samarbejde og skabe sikkerhed i større lokaler.