Annonce – Dato 2 jun 2022
Facade- og tagarbejder til Femern-forbindelsens produktionshaller har lagt grundstenen til et nyt forretningsområde hos Give Steel A/S. Virksomheden har i kølvandet af Femern-projektet etableret egen facadeafdeling til projektering og udførelse af tag- og facadekonstruktioner.
Arbejdet med byggeriet af Femern-forbindelsens tre produktionshaller i Rødbyhavn skrider hastigt frem.
Give Steel leverer næsten 60.000 m² facader og 80.000 m² tagkonstruktion – foruden de over 9000 tons stålkonstruktion til de tre haller, der skal producere betonelementerne til Femern-forbindelsen.
De imponerende, næsten 30 meter høje, sandwichpanelfacader på den første bygning udgør en flot lukning omkring de lige så imponerende stålkonstruktioner. Taget dækker et areal svarende til ca. 12 fodboldbaner. Sandwichpanelelementer inkl. skotrendeopbygninger udgør den primære del af lukningen. I alt lukkes ca. 60.000 m² facader med sandwichpaneler, vinduer, porte og døre samt ca. 80.000 m² tagkonstruktion med sandwichpaneler, lyspaneler og røgopluk.
Efter Give Steels kontraktunderskrivelse på totalentreprisen, har Give Steel ansat knap 100 medarbejdere, herunder flere lærlinge fra Lolland Kommune. Give Steel tæller i dag 500 medarbejdere og har det seneste år øget antallet af CSR relaterede ansættelser fra 60 til 82.
Det er Joint Venture-selskabet Femern Link Contractors (FLC), der står for design og byggeri af sænketunnelen til Femern Bælt-tunnelen, der har lagt ordren på de danskproducerede stålkonstruktioner hos Give Steel A/S. Tunnelelementfabrikken forventes at igangsætte produktionen af det første element til Femern Bælt-tunnelen i slutningen af 2022, og det sidste element forventes færdigt i slutningen af 2026. Femern Bælt-forbindelsens 18 kilometer lange tunnel står færdig i 2029 og vil forkorte rejsetiden mellem Skandinavien og det øvrige Europa.
Konsortium:
Femern Link Contractors (FLC) består af VINCI Constructions Grands Projets (Frankrig), Aarsleff (Danmark), Max Bögl Stiftung & CO KG (Tyskland), BAM Infra B.V (Holland), BAM International B.V (Holland), Wayss & Freytag Ingenieurbau AG (Tyskland), Solétanche-Bachy International S.A.S (Frankrig), CFE SA (Belgien) og Dredging International NV (Belgien).
Give Steel A/S er en førende leverandør af EPD-deklarerede stålkonstruktioner i Nordeuropa. Alle stålkonstruktioner er dansk-producerede i et ansvarligt produktionsmiljø med hjælp fra avanceret robotteknologi på fabrikken i Brande. Som en del af sin bæredygtighedsstrategi arbejder Give Steel med den tredobbelte bundlinje, herunder rapportering af klima og socialt regnskab. Virksomheden har modtaget priser for konstruktionsdesign og CSR-priser for at tage ekstra ordinært socialt ansvar under ambitionen: ”WeGrowPeople”.
Give Steel producerer alle former for simple og komplekse stålkonstruktioner. Fra CO2 optimerede opsvejste konstruktioner til gitterspær med store spændvidder og GSY stålkompositbjælker af 98% genanvendt stål. Give Steels stålkonstruktioner bruges til såvel offentligt som privat byggeri, herunder data- og logistikcentre, sportsarenaer, industribygninger, erhvervsbygninger, samt til miljøcertificerede byggeri. Blandt mest kendte projekter er produktionshallerne til Femern forbindelsen, Lighthouse i Aarhus, Isfjordcenteret på Grønland og KB Hallen, der fik årets stålpris 2019.
Yderligere information: www.givesteel.com, tlf. 75 73 12 18.