Annonce – Dato 30 jan 2025
Nedbrudt eller overflødigt tagpap kan genbruges som asfalt eller nyt tagpap.
Virksomheder med tagpap-affald har mulighed for at træffe et miljørigtigt valg, når nedtaget eller fraskåret tagpap skal bortskaffes.
Tarpaper Recycling ApS i Herning henter eller modtager tagpap-affald, og virksomheden giver affaldet et nyt liv som bitumen i asfalt.
Afbrænding af et ton tagpap-affald sender 800 kilo CO2 op i atmosfæren, så der er store CO2 besparelser, når affaldet i stedet genopstår som vejbelægning.
”Vi får hvert år godt 10.000 ton tagpap-affald ind, men vi vil da gerne have endnu mere. Mange virksomheder er formentlig endnu ikke klar over, at der er en miljørigtig mulighed”, siger Glenn Roy Markussen, der er salgs- og produktionschef hos Tarpaper Recycling ApS.
Tagpap-affaldet kommer til Tarpaper Recyling fra blandt andet tagdækkere og nedrivningsfirmaer, som fjerner nedbrugt tagpap fra tage for at lægge nyt. Også enkelte genbrugspladser og tagpap-producenter afleverer tagpap-affald til genbrugsvirksomheden.
Tagpap-affald til genbrug skal være rent, så virksomheder skriver ved afleveringen under på, at det ikke indeholder asbest, tjære eller PCB. PAH må ikke være over 1.000 mg/kg, og det må heller ikke indehold træ eller andet affald.
Tarpaper Recycling kan arrangere afhentning af tagpap-affaldet, men de fleste virksomheder vælger dog selv at stå for transporten. Affaldet kan afleveres i løsvægt, men der er ikke stramme modtage-regler, så det kan også være i big bags, på paller eller afleveres på andre måder. Afleveringen koster 690 kr. ekskl. moms per ton.
Tagpap-affaldet kommer hos Tarpaper Recycling gennem flere processer og bliver fint granuleret til et bitumen-mix og solgt til asfaltfabrikker, som lader det indgå i produktionen af asfalt. Derudover kører Tarpaper Recycling forsøg med levering til tagpapfabrikker. Fabrikkerne sparer hermed råvarer og udledning af CO2 og får en grønnere produktion.
Værdien af tagpappet er indholdet af bitumen, som er et raffineret olieprodukt, der indgår i produktion af asfalt og selvfølgelig også tagpap.
Gammelt tappap og afskårne rester fra nedrivninger, nybygning og tagrenovering blev tidligere traditionelt deponeret på lossepladser eller brændt. I dag med en voksende miljøbevidsthed og CO2 regnskab er flere virksomheder blevet opmærksomme på at aflevere til genbrug. Tarpaper Recycling forventer, at det om nogle år vil være krav fra EU, at tagpap-affald ikke afbrændes.
Tarpaper Recycling er pionér-virksomhed med miljørigtig genanvendelse af tagpap-affald. Virksomheden er dansk og grundlagt i 2006 og har patent på sin metode til genanvendelse.
For spørgsmål om aflevering af tagpap-affald eller køb af tagpap-granulat kontakt Glenn Roy Markussen, salgs- og produktionschef hos Tarpaper Recycling ApS: Tlf. +45 40921708, E-mail grm@tarpaper.dk