Annonce – Dato 27 Aug 2024
Nyt Hospital Nordsjælland er en bygning med et areal svarende til 17 fodboldbaner. Teamtronic er ansvarlige for tilpasning og produktion af ca. 30.000 armaturer. Projektets omfang stiller selv de mest erfarne lysleverandører over for udfordringer med sine høje krav om teknisk avancerede løsninger.
I udviklingen af belysningsløsningen til Nyt Hospital Nordsjælland har Teamtronic anvendt de nyeste generationer af LED’er, som er testet og dokumenteret via TM30-standarden. Denne test dokumenterer, at udbuddets høje krav til præcis og naturlig farvegengivelse overholdes.
Besøgscenteret på Nyt Hospital Nordsjælland kan man blandt andet følge udviklingen af belysningsarmaturerne gennem forskellige prototyper. Foto: Simon K. Larsen, 2N2.
”Belysningen og teknologien bag spiller en afgørende rolle for både behandlingen af patienter og for personalets arbejdsmiljø. Ved at anvende full spectrum LED’er er det muligt at have en høj farvegengivelse og efterligner mætheden af lyset, som vi kender fra solen og derved opnå det mest naturligt lys som teknologien nu tillader det, forklarer Mathias Joachim Larsen, adm. direktør i Teamtronic.
Et centralt element i belysningsløsningen er brugen af farvet lys i operationsstuer, kaldt ergonomisk belysning. Ergonomisk belysning kan hjælpe personalet med at fokusere bedre, da det mindsker distraktioner og fremhæver detaljer afhængigt af personalets funktion på operationsstuen.
Der er i flere af armaturerne implementeret avanceret lysteknologi såsom dark light og døgnrytmelys. Foto: Simon K. Larsen, 2N2.
Teamtronic har også til opgave at implementere dark light teknologi i flere af armaturerne. Med teknologien er det muligt at skjule lyskilden for direkte syn i specifikke synsvinkler, hvilket minimerer ubehagelige refleksioner og blændinger. Denne teknologi sikrer sammen med døgnrytmelys en forbedreret komfort for både patienter og personale.
”Med døgnrytmelys kan lyset efterligne det naturlige lys, der varierer igennem dagen fra morgen til aften. Dette er bl.a. afgørende for personalets døgnrytme, energiniveau og produktivitet,” siger Mathias Joachim Larsen
Teamtronic A/S er en dansk belysningsleverandør med speciale i produktion og levering af LED belysning, alsidigt produktsortiment og kundetilpassede løsninger.
Teamtronic dedikerer sig til at løfte niveauet af grundbelysning ved hjælp af lystekniske og arkitektoniske løsninger til kerneområderne: Kontorer, skoler/uddannelser, sundheds- og medicinalindustrien samt retail.