Her i kategorien præsenteres du for akustikpaneler i forskellige størrelser og designs, der alle behandler lydbølgerne i rummet yderst effektivt. Akustikpanelerne kan installeres i mindre eller større installationer, der uanset formation, fremstår som et flot kunstværk på væggen.
Akustikpanelerne tilbydes i mange forskellige designs og materialer. Vælg mellem frontdesigns fremstillet i træ eller akustisk stof i et væld af forskellige farver. Frontpanelerne er nøje beregnet og kalibreret til at behandle bestemte frekvenser og lade lydbølgerne trænge igennem til den absorberende kerne for effektiv behandling.
Træpanelerne er yderligere designet til at fungere som diffusor – såkaldte hybrider - der bryder lydbølgerne op og reflekterer dem i forskellige vinkler og retninger. Dette giver et harmonisk lydfelt i rummet. Den perfekte kombination af absorption og diffusion til akustikbehandling i et lokale!
Alle akustikpanelerne i vores sortiment er veldokumenterede på den akustiske effekt. Hvert produkt præsenteres på vores hjemmeside med en performance kurve, der angiver målresultaterne for absorptionsevnen for det pågældende produkt. Vi kan naturligvis også præsentere en målerapport på produkterne.
Langt de fleste akustikpaneler i vores sortiment er fremstillet af bæredygtige materialer. Produkterne har en akustisk absorberende kerne, som er fremstillet udelukkende af genanvendt PET-plast, der har gennemgået en miljøvenlig omdannelsesproces. Således bliver den mest almindelige kilde til havforurening forvandlet til et kvalitetsprodukt med exceptionel absorberende performance.
Vi tilbyder akustikpaneler med brandklassificering B-s1,d0, så du har muligheden for at opfylde lovkrav til brandsikkerheden for dit byggeprojekt.