Annonce – Dato 10 okt 2024
De nyopførte 62 rækkehuse i Troldebakkerne i Helsinge håndterer sit eget regnvand. Til bebyggelsen er valgt store arkitekttagrender i den populære serie Sort Stål fra Plastmo A/S.
Plastmos store kvartrunde arkitekt-tagrende sidder helt tæt op ad facaden og er populær på huse uden udhæng.
Snart er 62 nyopførte rækkehuse klar til udlejning i bebyggelsen Troldebakkerne i Helsinge tæt på smuk natur. Tagrenderne i bebyggelsen er arkitekttagrender i Sort Stål Str. 14 fra Plastmo A/S. Tagrenderne er valgt ud fra både æstetiske, funktionelle samt ikke mindst af miljømæssige grunde.
Traditionelle zinktagrender er nemlig ikke en mulighed i byggeriet, da de nybyggede rækkehuse i Troldebakkerne har lokal afledning af regnvand – en såkaldt LAR-løsning – hvor tagvandet nedsiver og udledes til fællessystemet i området.
Gribskov Kommune har af miljømæssige årsager et forbud mod zinktagrender i sådanne sager, men Sort Stål Tagrender fra Plastmo i prælakeret sort belaster ikke med miljøfarlige stoffer som zink eller bly. De store tagrender er samtidig i stand til at håndtere stigende mængder regn i fremtiden.
Rækkehusene i Troldebakkerne har lokal afledning af regnvand til LAR bassiner
LAR-løsninger bliver etableret stadig flere steder i landet og er med til at aflaste kloaker og løser kommunernes udfordringer med at komme af med regnvandet og undgå oversvømmelser.
Flere kommuner er samtidig opmærksomme på, at der kan være en problematik i at bruge zink på tage og tagrender, zink er et tungmetal og risikerer at blive udledt med regnvandet. Mange kommuner har derfor i dag et forbud mod zink ved nybyggeri, og samtidig er der restriktioner for brugen af zink i certificerede byggerier.
- Når du leder regnvandet direkte ud i små søer eller faskiner, så skal det selvfølgelig være så rent som muligt, og det er vigtigt, at der ikke er for høj koncentration af tungmetaller i vandet, siger Morten Post, salgschef DK, Plastmo A/S.
Plastmo A/S har udviklet flere tagrender, som ikke belaster med miljøfarlige stoffer som zink eller bly og derfor også kan indgå i certificerede byggerier som DGNB. Både de såkaldte Stål Plus Tagrender og Sort Stål Tagrender kan opsættes i kommuner, hvor zinktagrender ikke længere er tilladt. Tagrendesystemerne har endvidere en produktspecifik miljøvaredeklaration (EPD) med det lavest dokumenterede CO2-aftryk for et tagrendesystem i metal.
Rækkehusene i Troldebakkerne er bygget som elementhuse med 3G Entreprise A/S som entreprenør. En tredjedel af husene er i original træfarve, mens resten er sorte.
Rækkehusene er bygget uden udhæng, og de elegante kvartrunde arkitekttagrender sidder tæt ind mod facaderne og giver husene karakter og et moderne udtryk. De ca. 1000 meter tagrender i Sort Stål matcher de sorte vinduer, døre og indækninger i bebyggelsen.
Entreprenøren bag Troldebakkerne havde egentlig i første omgang ikke overvejet de sorte tagrender til byggeriet. Faktisk havde 3G Entreprise A/S besluttet sig for en anden populær tagrende fra Plastmo – nemlig Stål Plus Str. 14, som ligner zink, efterhånden som den patinerer.
- Vi startede med at få leveret Stål Plus Str. 14 til projektet, men distriktschef Melina Nolte fra Plastmo blev inviteret til rejsegilde, og i den forbindelse talte hun og jeg sammen, og jeg stiftede bekendtskab med den sorte tagrende, som vi blev meget begejstret for, fortæller byggeleder Per Rosendal fra 3G Entreprise A/S.
De prælakerede tagrender har 25 års garanti.
Valget faldt i stedet på Sort Stål Tagrenderne, som blev leveret gennem XL-BYG CF Køge. Tømrerne hos 3G Entreprise A/S oplevede et godt samarbejde om leveringen, og det var enkelt for tømrerne at montere de ca. 1000 meter tagrender. Sort Stål Tagrender monteres med lim, og det er en løsning, som har bevist sin styrke i mange år.
3G Entreprise A/S har valgt Plastmo tagrender også til et kommende projekt ”Bolunden” i Hårlev – denne gang Stål Plus Tagrenden.
Plastmo A/S er markedsleder i Danmark inden for tagrender og lette tagløsninger.