Med Troldtekt designløsninger får bygherrer og arkitekter stor frihed til at kombinere god akustik og et sundt indeklima med karakterfulde udtryk. Det er muligt at skabe sine egne mønstre og rytmer i designet – og variere og skalere de enkelte designløsninger.
Designløsningerne er industrielt produceret med for eksempel fræsede spor i overfladen, mønstre og særlige dimensioner. Alle løsninger er udformet til at give en oplevelse af sammenhæng på lofter eller vægge. Det handler kort sagt ikke om pladen, men om fladen.
Eksempler på Troldtekt designløsninger er Troldtekt® line, som har langsgående spor. Det sikrer en elegant, ensartet loftsflade uden synlige samlinger og med et roligt udtryk, som man kender det fra listelofter.
En anden af de populære løsninger er Troldtekt® v-line med v-spor, som giver et mere diskret udtryk end Troldtekt line med de dybere spor.
Troldtekt v-line er baseret på de klassiske 25 mm Troldtekt plader i modsætning til de øvrige Troldtekt designløsninger, som måler 35 mm. Dimensionerne betyder, at Troldtekt v-line er lige så let i vægt som den klassiske Troldtekt plade og kan produceres til en meget konkurrencedygtig pris.
Troldtekt designløsninger i både naturfarver og standardfarverne hvid, grå, sort og clay er Cradle to Cradle Certified® på guldniveau.
Akustikregulering med træbetonplader | Troldtekt® akustik