En loftlift er ofte den mest ideelle og effektive måde at løfte og forflytte personer. Når løfteudstyret er monteret i loftet, holdes gulvpladsen fri, og det er væsentligt nemmere at komme omkring. Et loftliftsystem er endvidere tids- og ressourcebesparende, da alt, hvad du behøver for at gennemføre et løft eller en forflytning, altid er til stede.
Det er veldokumenteret, at brug af loftlift reducerer antallet af belastninger, overanstrengelser og skader - og det betyder lavere sygefravær og en øget arbejdsglæde for hjælperne. Guldmanns løftemoduler er designet til tunge løft med en kapacitet fra 175-500 kg, og betjeningen foregår ubesværet og med stor bevægelsesfrihed. Derfor vil én hjælper i langt de fleste situationer kunne gennemføre daglige løfte- og forflytningsopgaver uden assistance, hvilket giver mere tid til omsorg for den enkelte borger.