Annonce – Dato 18 Apr 2024
I Danmark har vi en sund cykelkultur, som vi har fået fra barnsben. En kultur, som vi tilskynder, for vi ved at cykling er godt for os - både for den enkelte cyklist og for folkesundheden. Men det er ikke altid nemt at være cyklist, og det vil vi gerne gøre op med.
EDGETYRE er et cykelstativ, der kan monteres med ønsket mellemrum for større fleksibilitet.
Mange af os cykler til og fra skole og arbejde livet igennem. Arbejdsgiverne har også fået øjnene op for de fordele cyklisme giver. Øget sundhed giver et lavere sygefravær, og derfor tilskynder flere arbejdspladser cykling med bonusser eller præmier for flest kørte kilometer. Og vores infrastruktur tilpasses hele tiden, så der tages hensyn til cyklister i trafikken.
I takt med at flere og flere mennesker flytter til byerne stiger de trafikale udfordringer. I de større byer prøver man at skåne miljøet, ved at holde den tunge trafik væk fra centrum, og med bilfri bymidter er der endnu flere incitamenter til at tage cyklen i stedet for bilen.
Men hvis vi skal lykkes med at få flere til at hoppe op på jernhesten, skal det være attraktivt at at være cyklist. Også når cyklen skal parkeres og når dækkene mangler luft.
EDGE cykeloverdækning, EDGETYRE cykelstativ og PUMPER. Tre tiltag, der gør livet lettere for cyklister.
Bor man i en større by, ser man hver dag forældre med indtil flere børn i en ladcykel køre til børnehaven, skolen, supermarkedet eller fritidsinteresserne. Ladcyklen har for rigtig mange familier erstattet bil nummer to i husstanden.
I 1984 så de første Christianiacykler dagens lys. Den gang var de mest en kuriositet, som var forbeholdt fristaden i København, men siden har de praktiske ladcykler gjort sit indtog i hele landet. I dag er der adskillige producenter af ladcykler med plads til fire børn i ladet.
Ladcyklerne fylder en hel del i bybilledet - bogstavligt talt. Og det fordrer nye måder at tænke cykelparkering på. Der er simpelthen ikke plads til en ladcykel i et almindeligt cykelstativ. Derfor ser man ofte de store ladcykler låst fast til lygtepæle og vejskilte til gene for fodgængere og andre trafikanter.
Smekab Citylife har et bredt udvalg af cykelpullerter, som kan placeres med passende afstand til hinanden. Vælg imellem ISOTOP, SINUS, PARKER, PONDUS eller PRIMÄR, som alle imødekommer udfordringerne med parkering af ladcykler.
Ladcykler fylder mere end almindelige cykler, og kræver derfor anderledes parkeringsfaciliteter. PRIMÄR er blot en af mange cykelpullerter i vores sortiment.
Elcykler - også dem uden lad - sælges også i stigende antal. Elcykler er i virkelig høj kurs, og desværre også for cykeltyvene. Når man har investeret mange tusinde kroner i en elcykel, så vil man selvfølgelig gerne kunne låse den fast når man efterlader den.
Almindelige cykelstativer giver oftest kun mulighed for, at låse forhjulet fast, men EDGETYRE, CS og HL giver alle mulighed for at låse selve cykelstellet forsvarligt fast. Mange elcykler vejer desuden 5-10 kg mere end almindelige cykler. Dette gør dem sværere at håndtere, og visse løft kan være næsten helt umulige at foretage. Vores cykelstativer og cykelpullerter kan løse dette problem.
Cykelstativet CS giver mulighed for at fastlåse cykelstellet og ikke blot forhjulet.
Det er ikke særlig sjovt at sætte sig op på en sjaskvåd cykelsaddel efter en lang arbejdsdag, fordi arbejdspladsen ikke har et cykelskur. Endnu værre er det at opdage, at dækket har tabt luft, og man må trække hjem fra arbejde.
Smekab Citylife tilbyder flere forskellige overdækninger, pumpestationer og andet udstyr, der gør det nemmere at være cyklist. Vi støtter visionen om en verden, hvor det altid er befordrende at cykle. Derfor tæller vores sortiment også cykellæn, som opstilles ved lyskryds, som man kan støtte sig til, mens man holder for rødt. Det gør cykelturen gennem byen nemmere.
Vores cyklismeprodukter går naturligvis i tråd med resten af vores produktsortiment, hvilket betyder, at god kvalitet og lækkert design altid går hånd i hånd med bæredygtige materialevalg og fremstillingsmetoder.
Vil du se hele sortimentet af cyklismeprodukter, eller vide mere om Smekab Citylife, så besøg www.smekabcitylife.dk eller kontakt Tina Søegaard tlf. 54 33 77 33